Skuldergener efter brystkræft i centrum i nyt studie

For godt fire år siden fik Merete Nordstrøm konstateret brystkræft.
- Jeg fik at vide, at det var en meget aggressiv kræftform, men også en type der er gode behandlingsmuligheder til, fortæller hun.

I månederne derefter fik hun kemoterapi og strålebehandling på Vejle Sygehus, og i sommeren 2018 blev vejlenserens højre bryst fjernet. Den intense behandling betød, at hun med tiden kunne blive erklæret fri for kræft.

Men med sygdommen og behandlingen fulgte en række senfølger – blandt andet en skulder og en arm, som hun havde svært ved at bevæge.
- Strålebehandlingen gjorde, at arvævet henover brystkassen blev meget stramt. Og derfor kunne jeg ikke længere løfte armen helt som før, husker hun.

Et endnu bedre tilbud

I et nyt ph.d.-studie fokuserer fysioterapeut på Vejle Sygehus, Kim Michéle Feder, netop på kvinder som Merete Nordstrøm, der flere år efter, at de er blevet behandlet for brystkræften, er plaget af skuldergener.
- Jeg vil gerne sætte et større fokus på skuldergener efter brystkræft. Vi kan se, at det er en udpræget senfølge, og vi skal ikke acceptere, at kvinderne skal leve med de senfølger. Og derfor vil jeg undersøge, om vi kan give et ensartet tilbud til de kvinder, siger hun.

Merete Nordstrøms genoptræning af skulderen begyndte med hjemmeøvelser fra en folder – øvelser, der skulle gøre armen mere smidig. Men strålebehandlingen gjorde, at området fra brystkassen til skulderen var for stramt til, at hjemmeøvelserne gjorde en forskel. Hun prøvede flere andre tiltag, men uden reelle resultater.
- Derfor talte jeg med en fysioterapeut på sygehuset. Jeg forklarede hende, at det var frustrerende, og at jeg stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor kunne det ikke passe, at jeg ikke kunne få mere hjælp til at fungere stabilt, fortæller hun.

Kunne igen svinge armen

Fysioterapeuten tilbød Merete Nordstrøm, at hun kunne bruge et særligt massage-lignende apparat, der blødgør og smidiggør arvævet – dybt under huden og ikke kun på overfladen af kroppen. Hun fik både behandlinger på sygehuset, men lånte også apparatet med hjem, hvor hendes mand behandlede hende hver dag i en længere periode.
- Og lige pludselig kunne jeg bare mærke, at det rykkede positivt i den rigtige retning. Der kom en klar effekt. Jeg kunne igen svinge armen, klø mig selv i nakken – de helt almindelige bevægelser. Jeg havde ikke oplevet den effekt uden apparatet og den her intensive behandling, forklarer hun.

Kim Michéle Feder skal i sit studie, der baserer sig på 130 tidligere brystkræftpatienter, som bor i en radius af 75 kilometer fra Vejle Sygehus, undersøge effekten af et specifikt undersøgelses- og behandlingsforløb af senfølger i skulderområdet sat op mod en mere generaliseret behandling, der baserer sig på hjemmeøvelser fra en pjece.
- Vi ved ikke, hvilken type der er bedst. Og vi ved ikke, hvor stor betydning en individualiseret behandling har. For nogle vil den have en stor effekt, for andre vil de standardiserede hjemmeøvelser fra pjecen være nok til at give væsentlige positive forandringer, siger hun.

Målinger viser effekten

Ud af de 130 senfølgeramte kvinder, der deltager i studiet, vil halvdelen få tilbudt et specifikt undersøgelses- og behandlingsforløb for at komme skuldergenerne til livs. Patienterne får først en grundig undersøgelse af deres skulder efterfulgt af en behandling. Det kan være i form af specialiseret genoptræning på Vejle Sygehus, en blokade eller en henvisning til en privatpraktiserende fysioterapeut.
- Før de 12 ugers genoptræning begynder – og når perioden er slut - måler vi, hvor bevægelig skulderen er, og hvor præget kvinderne er af smerter. Og så kan vi vurdere, hvilken behandling der har den bedste effekt, siger Kim Michéle Feder.

Undersøgelsen er færdig ved årsskiftet, og resultaterne ligger klar først i 2023.