Skip til primært indhold

Dansk Forum for Fælles Beslutningstagning

Dansk Forum for Fælles Beslutningstagning 2025 afholdes den 6. november i MESSE C, Fredericia. Vi åbner snart for tilmelding, så hold øje med vores platforme for opdateringer, og sæt kryds i kalenderen. Vi glæder os til at se jer!

Dansk Forum for Fælles Beslutningstagning er en national konference, der afholdes af Center for Fælles Beslutningstagning og netværket DK:SDM. Konferencen har til formål at skabe en samlende begivenhed, der gør det muligt for alle med interesse i fælles beslutningstagning at mødes for at vidensdele og skabe netværk på tværs. Her mødes sundhedsfagligt personale, forskere, beslutningstagere samt patienter og pårørende og patientforeninger, der har interesse i udvikling af det danske sundhedsvæsen med sigte på fælles beslutningstagning - herunder implementering, kvalitetsudvikling, og nyeste forskning.

Er fælles beslutningstagning for alle?

Under overskriften ”Er fælles beslutningstagning for alle?” inviterer Dansk Forum for Fælles Beslutningstagning 2025 til en drøftelse af, hvordan vi inkluderer sårbare grupper, personer med begrænset sundhedskompetence, psykiatriske patienter, kronikere samt børn og unge i fælles beslutningstagning. Hvordan kan vi tilpasse vores tilgange, så alle har mulighed for at være med i beslutninger om deres egen behandling og pleje? Og kan fælles beslutningstagning være for alle?

Kom og vær med til at dele viden, erfaringer og idéer til, hvordan vi kan skabe et inkluderende sundhedsvæsen. Vi åbner for tilmelding 15. maj.

Abstracts

For første gang er det nu muligt at indsende abstracts til Dansk Forum for Fælles Beslutningstagning. Har du erfaringer, projekter eller forskning om fælles beslutningstagning, som du vil dele? Så er dette en oplagt mulighed for at bidrage til programmet og inspirere andre. Detaljer om format, frist og udvælgelse følger snart – men du kan allerede nu begynde at overveje dit bidrag. Vi glæder os til at læse jeres input!

APPFWU01V