En scanning af øjet skal afsløre særlig type sclerose
Det er vanskeligt at måle udviklingen i én bestemt sclerose-form. Det gør det sværere at give patienterne den rette behandling på rette tid. I et nyt forskningsprojekt fra Kolding Sygehus bruger man blandt andet en øjenscanner for at opdage den snigende udvikling af sclerosen.
For langt de fleste sclerosepatienter, er det de særlige, ofte voldsomme angreb kaldet ‘attakker’, der forværrer sygdommen. Det er en pludselig opblussen af sygdommen i form af ubehagelige symptomer, der varer mindst ét døgn, ofte flere uger eller endda måneder, inden de typisk, men ikke altid forsvinder igen. Som et sløret syn, stive muskler i det ene ben eller et tab af følesansen i hænderne. Over tid vil de mange ’attakker’ betyde, at patienten bliver dårligere og dårligere.
Men en lille gruppe af patienter bliver ikke ramt af ’angreb’. For dem kommer udviklingen af sclerosen til udtryk gennem en langsom, gradvis forværring af sygdommen og funktionsniveauet. Det er dog vanskeligt at måle den udvikling, da hverken MR-scanninger af hjernen eller rygmarven eller svar fra blodprøver typisk viser tegn på, at patienten har fået det værre, selvom patienten fortæller, at vedkommende nu kun kan gå 500 meter med hunden, før trætheden melder sig.
- Problemet med den snigende udvikling er, at vi ikke rigtigt kan holde øje med den. Vi kan ikke se en målbar udvikling på scanningsbillederne eller i blodprøverne, og vi har ikke en god forklaring på, hvorfor patienten har fået det værre. Det fortæller patienten bare, at han har. Og så er det svært at give den rette medicin i tide, fortæller Jane Sterndorff Winkel, der er læge og ph.d.-studerende på Hjerne- og Nervesygdomme på Kolding Sygehus.
Scanning af øjet kan afsløre sygdom
Hun forsker i, om det gennem en række forskellige undersøgelser - på anden vis - er muligt tidligere i forløbet at måle og dermed opdage den gradvise udvikling af sygdommen.
- Det kan få stor betydning for patienterne, som det handler om. For lige nu er vi tøvende med at stille en præcis diagnose. Men hvis vi ved, at udviklingen af sclerosen blot sker gradvist, kan vi på sigt indlede en behandling hurtigere, forklarer hun.
Ét af de værktøjer, som hun og kollegaerne benytter, er en særlig øjenscanner. Den kan potentielt være med til at vise, at der sker en gradvis udvikling af sclerosen, selvom for eksempel scanningsbillederne af kroppen ikke viser nye, små hvide pletter, der normalt indikerer, at der er sygdomsaktivitet.
- Det er en ekstremt detaljeret scanning af øjet. Det kan bedømme tykkelsen af det nervelag, der er i øjet. Det lag er tyndere, hvis man har en progressiv udvikling af sygdommen, end hvis man har ’attakker’ eller slet ikke er syg. På den måde kan vi fra undersøgelse til undersøgelse vurdere, om der er sket en forandring, siger Jane Sterndorff Winkel.
Denne særlige undersøgelse kan - potentielt - sammen andre undersøgelser vise, om sclerosen udvikler sig. De andre undersøgelser er en scanning, der viser, om rygmarven skrumper på nakkeniveau, forskellige gangtests, kognitive tests og spørgeskemaundersøgelser. I Jane Sterndorff Winkels ph.d.-projekt skal i alt 60 patienter deltage - de skal besøge sygehuset fire til fem gange på to år for at blive undersøgt.
- I den ideelle verden kan vi fremover med undersøgelserne se, at patienten får det værre, vi kan indlede behandlingen tidligere - og vi kan forhåbentlig bremse udviklingen af sclerosen. For det er sværere at indlede en behandling, hvis vi ikke kan måle, om behandlingen reelt har en bremsende effekt, siger lægen.
Glade for at være med
Hun fortæller, at de patienter, der har sclerose, ofte er stærkt plagede af sygdommen, som typisk viser sig i en forholdsvis ung alder. Ofte er patienterne mellem 20 og 40 år, når de får konstateret sclerose, og med den fører ofte mange, forskellige symptomer. Nogle er plagede af søvnforstyrrelser, træthed eller problemer med vandladningen. Andre er så fysisk plagede og ramt på førligheden, at de må sidde i kørestol, inden de er fyldt 60 år.
De patienter, der deltager i hendes studie, er glade for at være med, fortæller hun.
- De er glade for, at de på den måde bliver fulgt endnu tættere af os. Måske gavner de resultater, vi i sidste ende finder, ikke dem personligt, men så kan det måske gavne andre, der om nogle år står i samme situation som dem, forklarer Jane Sterndorff Winkel.
BAGGRUND
Sclerose er en såkaldt autoimmun, kronisk sygdom, der påvirker centralnervesystemet og kan udløse forskellige symptomer i kroppen og hjernen. Flere end 18.000 danskere er ramt af sygdommen – det er en fordobling af antallet på 20 år – og Danmark har den højeste forekomst af sclerose i verden.
KILDE: Scleroseforeningen