Skip til primært indhold

Nyt studie undersøger behandlingen af korsbåndsskader

En fysioterapeut fra Vejle Sygehus undersøger i et nyt studie, om man mere præcist kan vurdere, hvem der vil have bedst gavn af en operation af et overrevet korsbånd. For ofte er genoptræning et mindst lige så godt alternativ.

Kamilla Dessau Arp går på gangen

Kamilla Dessau Arp står bag projektet, der skal give endnu mere viden om, hvem der vil have bedst gavn af en operation af et overrevet korsbånd.

Hvert år river flere end 4000 danskere deres forreste korsbånd i knæet over. Mange mennesker skader knæet, mens de dyrker idræt. For andre kan det være en uheldig, hurtig bevægelse, mens de er i fart, der river korsbåndet over. Men fælles for alle de knæskadede er, at de i samarbejde med en læge efterfølgende skal vurdere, om korsbåndet skal opereres – eller om det er lige så godt udelukkende at gennemføre et genoptræningsforløb.

I et nyt forskningsprojekt fra Vejle Sygehus – der omhandler 362 korsbåndsskadede patienter - undersøger en fysioterapeut, om man endnu bedre kan vurdere, hvem der vil have bedst gavn af en operation, og hvem der vil have bedre gavn af genoptræning.
- Vi ved, at mange kan klare sig uden operation, og nye studier viser, at man i mange tilfælde kan få et lige så godt resultat uden - som med operation. Så vi håber, at vi kan blive klogere på, hvem der vil klare sig bedst med eller uden operation, fortæller fysioterapeuten bag projektet, Kamilla Dessau Arp fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus.

Kan stadig få en aktiv hverdag

Når en borger river det forreste korsbånd over, indleder vedkommende relativt kort tid derefter et målrettet genoptræningsforløb. Tre-fire måneder derefter gennemgår den knæskadede på sygehuset som en del af projektet en række fysiske tests af blandt andet muskelstyrken i knæet. Og vedkommende svarer også på spørgeskemaer om for eksempel knæets tilstand. Samme dag beslutter en kirurg i samarbejde med patienten, om det er nødvendigt med operation eller ej.
- For nogen kan det være nødvendigt, at man får sit korsbånd opereret. Men for mange er det ikke nødvendigt. For man kan faktisk få en aktiv hverdag, hvor man træner, løber, cykler og står på ski én gang om året uden at blive opereret, fortæller Kamilla Dessau Arp.

Hun undersøger derfor, om det valg, der blev truffet, var det rette. Det gør hun ved at undersøge, hvilke patienter der præcist har brug for en operation efter først at have gennemført et genoptræningsforløb – og hvad der ligger til grund for beslutningen om operation eller ej. Og så undersøger hun, om beslutningen blev truffet på baggrund af kirurgens anbefaling, eller om det var patientens specifikke ønske.

Kamilla Dessau sidder på en briks og holder en kopi af et knæ.

Fysioterapeuten med en kopi af et knæ. Korsbåndsskader er én af de mere almindelige, alvorlige knæskader.

Ét år derefter følger hun så op på patienterne – for at undersøge, hvordan det går dem. For eksempel om nogle alligevel er blevet opereret, selvom de indledningsvis ikke skulle det. Og ikke mindst om patienterne er tilfredse med deres behandling – operation eller ej.
- Nogle er tilfredse, mens andre måske oplever, at genoptræningen ikke var nok, siger Kamilla Dessau Arp.

Halvdelen bliver opereret

I Danmark bliver cirka halvdelen af alle korsbåndsskadede patienter opereret, mens det i mange andre lande er en væsentlig højere andel. Men international forskning har vist, at operationen ikke altid er den bedste løsning. For den rette genoptræning – hvor patienten genopbygger muskelmassen og stabiliteten omkring knæet – kan alene gøre en væsentlig og positiv forskel.
- Der er samtidig altid en lille risiko forbundet ved operationer. Derudover er det ikke sikkert, resultatet bliver så godt, som håbet. For der er en del, der ikke opnår, hvad de vil, ved en operation – som for eksempel at vende tilbage til den sport, de dyrkede, før skaden indtraf, siger Kamilla Dessau Arp.

Omvendt kan der altså være tilfælde, hvor en patient er blevet anbefalet genoptræning, men senere får korsbåndet opereret, fordi det alligevel viste sig at være nødvendigt.
- Så vi håber, at vi kan blive bedre til kort tid efter, at skaden er sket, at vurdere, hvem der vil klare sig bedst med eller uden operation, så vi kan målrette behandlingen endnu bedre til den enkelte patient.

Hun forventer, at undersøgelsen er afsluttet om to år. Allerede næste afleverer hun selv – og forsvarer – en ph.d. om projektet.

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU01V