Skip til primært indhold

Robotten betjener ny, unik biobank

Inden for et år står en stor biobank klar på Kolding Sygehus med plads til næsten én million blodprøver. Den bliver betjent af en robot, der kan arbejde i ekstreme kuldegrader. Og så sparer den energi og ressourcer.

Hånd åbner dør til biobank

Sygehus Lillebælt får snart en ny biobank. Billedet her er af en fryser fra den eksisterende biobank.

Det har krævet innovative løsninger og mange testforsøg med robotter. Efter flere års tilløb er Sygehus Lillebælt nu parat til at indlede byggeriet af en stor biobank på Kolding Sygehus.

En biobank, der vil indeholde flere end 800.000 blodprøver til forskningsbrug og stå klar først i 2023. Her vil en fuldautomatiseret robot lynhurtigt finde den prøve, som skal tages ud af banken - og robotten vil kunne arbejde i minus 80 grader, som er den krævede temperatur, når man skal opbevare blodprøver i en biobank.
- Det kræver en helt speciel teknologi. Og så er der samtidig en enorm energibesparelse at hente ved at etablere biobanken, siger professor på Biokemi og Immunologi på Vejle Sygehus, Ivan Brandslund.

Behandlingen bliver bedre

Indtil nu har Sygehus Lillebælt haft biobanken fordelt på godt 60 frysere, der har stået placeret flere steder på sygehuset. Men så mange frysere kræver meget strøm og plads – og derfor har sygehuset gennem flere år villet samle prøverne ét sted under samme tag.
- Vi skal have et fysisk sted at opbevare de her prøver til vores mange forskere, men vi er ved at løbe tør for plads, og der er ikke flere kældre at opbevare dem i. Så vi skal finde på noget andet. Samtidig har vi bioanalytikere, der passer fryserne og finder prøverne. Ved at automatisere den proces kan vi bruge de ressourcer andre steder, forklarer kvalitetskonsulent på Sygehus Lillebælt, Susanne Kolle.

Prøverne i en biobank er typisk blodprøver, men kan også være urinprøver, vævsprøver eller prøver af hår. De er blevet taget på en patient, der har doneret dele af prøven til forskning - og en etisk komité skal altid give grønt lys til, at en forsker må gøre brug af prøven.
- Vi bruger prøverne til forskning, som skal sikre, at fremtidens behandling og pleje bliver endnu bedre. Så biobanken hjælper os til at blive klogere. Én samlet biobank sikrer os et endnu smartere setup, og det giver os i det hele taget en masse fordele, siger ledende overlæge på Biokemi og Immunologi på Sygehus Lillebælt, professor Jonna Skov Madsen.

Chefen for Strategisk Infrastruktur på Sygehus Lillebælt, Lone Betina Esmann, ser også frem til, at biobanken bliver etableret.
- Biobanken er et godt eksempel på, hvordan innovation kan gå hånd i hånd med bæredygtighed. Erstatningen af enkeltstående frysere med en biobank vil give en besparelse på ca. 100.000 kWh, hvilket svarer til 20-25 familiers årlige elforbrug, siger hun.

Robotten holder orden på kaos

Biobanken bliver bygget i en større container, hvor en robot kan manøvrere rundt og lynhurtigt finde den prøve, der skal tages ud. Den er bygget op efter det såkaldte ”kaoslager”-koncept, som store logistikhuse bruger. Det betyder, at robotten selv sætter prøverne ind på nærmest ledige plads og selv holder orden på ”kaosset”, uden at medarbejdere behøver at omrokere.
- Hver gang, den tager en prøve ud, ved den, at der er en tom position på det sted. Fordelen ved at bruge en container er, at den er modulær, så vi kan udvide biobanken og flytte den, forklarer Susanne Kolle.

Sygehus Lillebælt har udviklet biobanken i fællesskab med robotteknologi-virksomheden RoboTool fra Vejen, som sygehuset har indledt et såkaldt offentlig-privat-innovationssamarbejde med.

En større del af biobanken indeholder den nationale diabetesbank – kendt som det ”Danske Nationale Diabetes Projekt” – der bliver brugt til udviklingen af individuel behandling for diabetes type 2-patienter. Der er opbevaret cirka 240.000 prøver fra 10.000 patienter, der frivilligt har givet data og vævsprøver til formålet.

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU02V