Av min ryg: Forsker sætter fokus på folkesygdom
Det kaldes en folkesygdom, som op mod én million danskere jævnligt døjer med, og som mange har svært ved at slippe af med. Nu undersøger et nyt, stort studie fra Sygehus Lillebælt, hvorfor nogle mennesker har bedre gavn af behandlingen af smerter i ryggen end andre.
Omkring 900.000 danskere har i gennemsnit inden for de seneste to uger haft ondt i lænderyggen. For mange betyder smerterne nedsat funktionsevne og – for en større andel – længerevarende sygemeldinger, talrige behandlinger i sundhedsvæsenet og tab af livskvalitet.
Smerter i lænderyggen er – med andre ord – en lidelse, der fylder rigtig meget for rigtig mange.
- Det er i høj grad en folkesygdom. Rygsmerter er super komplekse, og det er et usynligt handicap, der har mange implikationer, siger Casper Nim, der er kiropraktor og forsker ved Rygcenter Syddanmark på Sygehus Lillebælt.
Han har for nylig indledt et større studie, der omfatter 250 patienter med smerter i lænderyggen. I studiet undersøger han, hvorfor nogle mennesker har en bedre effekt af kiropraktisk behandling af lænderyggen, end andre mennesker har. Og hvor stor betydning biologiske, psykologiske og sociale faktorer har på effekten af behandlingen.
- Vi vil se, om vi endnu bedre kan forudse rygsmerter - og om vi bedre kan forudse, hvordan det kommer til at gå patienter med rygsmerter, forklarer forskeren.
Kan skabe tryghed og sikkerhed
De 250 patienter, der frivilligt deltager i studiet, har alle smerter i lænderyggen og har i den forbindelse søgt kiropraktisk behandling. Som en del af studiet skal de svare på en lang række spørgsmål, der skal give et helhedsindtryk af patienten – for eksempel spørgsmål om søvnmønster, forventninger til behandlingsforløbet og det mentale helbred. Flere spørgsmål bliver gentaget over tid og sendt ud via en sms – svarene indikerer, hvordan patienten har det under behandlingsforløbet.
Derudover bliver patienten inviteret til en række fysiske tests af funktionsevnen i laboratoriet på Syddansk Universitet, hvor vedkommende – blandt meget andet – grundigt får testet stivheden i ryggen, bevægemønstre og smertefølsomhed.
- Nogle mennesker håndterer rygsmerter helt vildt godt, andre håndterer det knapt så godt. Det kan skyldes mange, meget forskellige faktorer, som man skal tage med ind i et sådant forløb. Og det har vi ikke været gode nok til at undersøge indtil nu, hvor vi i især har fokuseret på de biologiske faktorer, siger Casper Nim.
Håbet er, at den store mængde, mangeartede information – i al sin kompleksitet – kan skabe et mere præcist billede af i hvilken retning, forløbet vil gå. En information, man kan bruge fremover på systematisk vis til den kiropraktiske behandling af patienter.
- For den enkelte patient kan det betyde, at vi kan sige: ”Det kan gå dig på følgende måde ud fra den profil, du har”. Det kan skabe tryghed, sikkerhed og klarhed i forhold til forventninger til forløbet og dét, der skal til for at opnå forbedringer.
Hjælp til at håndtere smerter
Casper Nim nævner som eksempel, at nogle patienter kan have behov for – i samarbejde med kiropraktoren – at have et øget fokus på at kunne håndtere smerter, fordi de patienter beviseligt er særligt sensitive over for smerterne i lænden. For netop de patienter vil hjælp til smertehåndtering derfor have en større effekt, end det vil for andre patienter.
- Vi kan bruge den viden, vi får, til at igangsætte forskellige behandlingsformer. Samtidig er det jo vigtigt, at vi som sygehus også laver forskning, der rækker ud i ’primærsektoren’ – som ude ved kiropraktor-klinikkerne. For vi skulle gerne være med til at klæde kollegaerne på til endnu bedre at kunne hjælpe folk, inden de kommer her ind med deres problemer, forklarer Casper Nim.
Studiet løber over to år - og forventes færdig i slutningen af 2027.
