Skip til primært indhold

Døende har ikke tid til at vente

Den sidste tid kan være svær for patienter og deres pårørende. Derfor har Hjertemedicinsk Afdeling i Vejle sat fokus på samtaler til tiden og hurtig lindring og har udarbejdet en ’tryghedskasse’, der kan hjælpe, når døden nærmer sig. Den palliative tilgang er ny, når det drejer sig om hjertemedicinske patienter.

Kræftpatienter har længe haft gode muligheder for lindring og andre tilbud i den sidste tid af deres liv, og langsomt breder arbejdet med den palliative indsats sig nu også til andre patientgrupper. De seneste 4 år har Hjertemedicinsk Afdeling i Vejle for eksempel arbejdet målrettet med at skabe gode rammer for de døende hjertepatienter, og det arbejde er så efterspurgt, at medarbejderne fra afdelingen nu rejser rundt og fortæller om det på landets øvrige sygehuse. Tilgangen er, at det er bedre at være åben og få snakket, inden det er for sent.

Det danske begreb ”palliation” betyder lindring og kommer fra det latinske pallium, som egentligt betyder kåbe, tæppe eller kappe. Indsatsen drejer sig ikke kun om medicin og forebyggelse af smerter, men har mange forskellige facetter, som alle indgår i den hjertemedicinske afdelings arbejde.

- Patienterne skal vide, at både de selv og deres pårørende kan få hjælp via en palliativ indsats med fokus på at lindre og give bedre livskvalitet i den sidste tid, siger overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling i Vejle, Vibeke Brogaard Hansen, og sygeplejerske Elin Fredsted Petersen uddyber.

- Vi har fokus på, hvad vi kan gøre, når vi ikke længere kan forlænge liv for vores patienter. Det er vigtigt, at vi i tide tager snakken med patienten og de pårørende om deres tanker og overvejelser for den sidste tid i stedet for at udskyde det, siger Elin Fredsted Petersen.

- Tid er en mangelvare, når døden nærmer sig, derfor er hurtig lindring af smerter, angst og uro og omsorg for den svære situation, de pårørende står i, af særlig stor betydning, siger hun.

En tidlig indsats giver ekstra tid

Ved at tage fat i de alvorlige samtaler i god tid, mens patienterne stadig har kræfter og overskud, gør lægen det muligt for patienten og familien at få ordnet ting, der lige skal nås, inden livet rinder ud:

- Hvis man er afklaret og har fået snakket det uundgåelige igennem, åbner det ofte op for andre ting som nærhed, omsorg og ro for familien, forklarer Elin Fredsted Petersen, der også fortæller, at afdelingen får mange positive tilkendegivelser for deres arbejde.

Og hvis det står til Vibeke Brogaard Hansen, skal den palliative indsats være tilgængelig alle steder.

- Vi skal være meget mere opmærksomme på at tilbyde vores patienter en målrettet palliativ indsats, siger hun.

Ud over samtaler og medicin som en del af den palliative indsats tilbyder Hjertemedicinsk Afdeling også åbne indlæggelser samt medindlæggelser af pårørende de sidste døgn.

Terminalerklæringer er voldsomme

Et andet vigtigt værktøj i den palliative behandling er terminalerklæringen, som langt flere patienter får i dag sammenlignet med tidligere. Der er både fordele og ulemper ved at erklære en patient for terminal. Erklæringen åbner dørene for blandt andet at kunne komme hurtigere ind og ud af sygehuset, gratis medicin og mulighed for plejeorlov til de pårørende. Men de ansatte på hjerteafdelingen er klar over, at det for patient og familie ofte opleves meget alvorligt at få en terminalerklæring:.

- Terminalerklæringen udstedes typisk, når lægerne vurderer, at en patient vil dø i løbet af tre til seks måneder. Det er dog elastik i metermål, da nogle patienter lever meget længere, forklarer Elin Fredsted Petersen.

Medicinen er klar

Når patienterne er uafvendeligt døende og kun har få dage eller uger tilbage at leve i, stopper den aktive behandling, og lindring sættes ind. Til det formål har Hjertemedicinsk Afdeling indført en ”tryghedskasse”, som er en rammeordination på fem præparater, der kan gives efter behov. Medicinen ordineres af den læge, som kender patienten, og som har haft samtaler med patient og familie. Tryghedskassens medicin giver sygeplejerskerne mulighed for at lindre symptomer som angst, uro, søvnløshed og åndenød hurtigt, når det opstår:

- Det giver ro til patienten og familien de sidste dage og uger, og hvis patienten ønsker at dø i eget hjem, kan tryghedskassens medicin administreres af hjemmesygeplejen, som kender det fra kræftforløbene, forklarer Elin Fredsted Petersen.

Stor interesse fra hele landet

Projektet med palliation til hjertepatienter begyndte på Sygehus Lillebælt i 2012. Men det er særligt inden for de seneste år, at andre sygehuse er blevet interesserede i at høre om de helt specifikke tiltag. Teamet bag opstarten har været i Viborg, Herning, Århus, København og Hillerød for at fortælle om, hvordan de griber det an på Hjertemedicinsk Afdeling i Vejle, for det er helt nyt på de fleste andre sygehuse.

- Palliation handler om tværfaglighed og kreativ udnyttelse af alle ressourcer, så uden ledelsesopbakning, tværfagligt samarbejde og stor lydhørhed fra kolleger i alle faggrupper var det her ikke lykkes, vurderer Elin Fredsted Petersen og henviser til, at læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, palliativt team og andre er en vigtig del af forklaringen på, hvordan de er nået så langt med indsatsen.

Interessen fra hele landet har været stigende de sidste år, og senest har overlæge Vibeke Brogaard Hansen fra Hjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus stået i spidsen for en tværfaglig arbejdsgruppe, som i efteråret 2016 har udgivet ”Palliation ved fremskreden hjertesygdom” – et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab.

APPFWU02V