Ingen svar giver vigtig viden om patienten

Da læge, ph.d. og statistiker Simon Kornvig fra Ortopædkirurgisk Afdeling i Vejle i forbindelse med sit ph.d.-studie undersøgte, hvordan det efter operationen går en særlig patientgruppe, der får psykofarmakologisk behandling, undrede han sig over, hvorfor nogle patienter ikke havde svaret på afdelingernes spørgeskemaer.

Det blev anledningen til et nyt studie, hvor han gravede dybere ned i den gruppe af patienter, der har gennemgået knæ- og hoftealloplastik - altså fået en ny hofte eller et kunstigt knæ - men som ikke har svaret på de PROMs (spørgeskemaer), som de får før og efter operationen.

Studiet, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet “The Bone & Joint Journal”, viste en opsigtsvækkende sammenhæng mellem manglende svar på spørgeskemaet og dødelighed,
- De patienter, der ikke svarer, har en større sandsynlighed for at dø. Den er seks gange højere for dem, der ikke svarer. Det er helt klart noget, vi skal forholde os til, siger han.

Ekstra opmærksom på patienten

Det er en meget lille andel, der dør, men der er altså en klar, statistisk sammenhæng mellem manglende svar og dødelighed.
- Jeg tænker, at man helt generelt skal være opmærksom, når man har patienter, der ikke svarer. Og der er et klinisk perspektiv i det. Hvis en patient ikke svarer, kan vi lave et ekstra tryghedsopkald og høre, hvordan det går, om vi skal tilbyde noget, eller om patienten skal have ekstra opmærksomhed på anden vis via for eksempel egen læge, siger Simon Kornvig.

Simon Kornvig står studiet, der viser en statistisk sammenhæng mellem manglende svar på spørgeskemaer i forbindelse med operationen og en højere dødelighed (Foto: Tobias Nørgaard Pedersen, Sygehus Lillebælt).

Resultaterne er baseret på data om knæ- og hoftealloplastiker fra de ortopædkirurgiske afdelinger i Vejle, Hvidovre og Farsø i årene 2016 til 2021. I alt flere end 11.000 operationer. Cirka 12 procent svarede slet ikke på de respektive PROMs af årsager, som Simon Kornvig og kollegaerne nu vil undersøge nærmere.
- Vi oplever, at mange af vores patienter gerne vil være med i vores forskningsprojekter, så når nogen vælger det fra, er der nok en grund til det. Og det skal vi undersøge, siger Simon Kornvig.

Betydning for forskning

Studiet viste, at der ikke er en sammenhæng mellem svar og manglende svar i forhold til for eksempel alder, køn og diagnoser. Derfor er det måske andre årsager, der ligger til grund. Nogle ønsker blot af princip ikke at deltage. Men der kan også lægge andre grunde bag.
- Vi ved ikke hvorfor, de er i større risiko for at dø. Der kan være en anden sårbarhed hos de patienter. Det er måske patienter, der ikke har samme opbakning hjemmefra. Det skal vi kigge ind i – altså om der er noget, der kan forklare, hvorfor de har en relativt højere dødelighed, siger han. 

Samtidig har viden om manglende svar også betydning for fremtidige forskningsprojekter. For hvis en andel ikke svarer, bliver de i sagens natur ikke inkluderet i resultaterne. Og det har betydning.
- Det er vigtigt, at hvis vi skal lave forskning, der kommer alle patienter til gavn - også de svageste - så skal vi have alle med i studierne. Så vi bruger allerede nu studiets resultater, når vi planlægger fremtidige forskningsprojekter, siger Simon Kornvig.