Skip til primært indhold

FILAR

Information til fagpersoner om forskningsprojektet "FILAR –Fluorescent Imaging in Low Anterior Resection" på Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus.

Beskrivelse

Formålet er at vurdere blodforsyningen til et tarmsegment ved hjælp af computer-evalueret fluorescens-analyse. Vi vil forsøge at definere cut off-værdier, hvor blodforsyningen synes tilstrækkelig til vævsheling. Hvis blodforsyningen er god, forventes det at færre patienter oplever den livstruende komplikation, som er en bristning af sammensyningen af tarmenderne. 

Bristning af en sammensyning er forbundet med øget mortalitet og morbiditet. Patienter bliver livstruende syge og risikerer gentagne re-operationer samt permanent stomi. Længere indlæggelsestid, komplikationer, samt længerevarende sygdom er dyrt for samfundet, men vigtigst fører det til nedsat livskvalitet for den enkelte patient.

Det er et klinisk prospektivt multicenter kohorte studium. Der skal inkluderes 112 patienter, efterfulgt at en valideringskohorte på 56 patienter. 

I projektet inkluderes patienter med kræft i endetarmen, og som ved en operation skal have fjernet denne og tildannet en sammensyning. 

Inklusion påbegyndt oktober 2024, Inklusion forventes færdig ultimo 2026.

Internationalt multicenterstudie hvor deltagende centre er:

Alle kolorektale afdelinger i Region Syddanmark, Kirurgisk Afdeling Gødstrup, Kirurgisk afdeling Rigshospitalet.

Følgende afventer de nationale etiske komiteers godkendelse: Kolorektale afdelinger i Malmø, Stockholm, Uppsala, Göteborg samt Vall d´Hebron Hospital i Barcelona.

OUHs ph.d.-pulje

Region Syddanmarks midler til Fri og Strategisk forskning 

Projektansvarlig

Portræt af ledende overlæge Pernille Øhlenschläger Larsen

Pernille Øhlenschläger Larsen

Ledende overlæge, ph.d.-studerende

Rectum cancer kirurgi og anastomose-lækage


APPFWU01V