Skip til primært indhold

Året, der gik: AI, videosamtaler og støttetilbud til pårørende

I 2025 har Sygehus Lillebælt præsenteret en lang række nyheder om patientvenlige tiltag, tilbud og forskningsprojekter. Her kan du læse om noget af alt dét, der er sket på Patienternes Sygehus i året, der snart er gået.

Psykolog kaster bold

Én af de historier, som Sygehus Lillebælt kunne fortælle om i 2025, omhandler unge pårørende til kræftramte. Anne Katrine Hartmann Søby er psykolog og projektleder på støttetilbuddet, som er rettet mod teenagere, som har en forælder i kræftbehandling

Et tiltag, der gavner patienter med brystsmerter. En selvkørende robot, der fragter medicin og sygepleje-udstyr rundt på gangene. Og patienter med knoglemarvskræft, der med fordel selv kan stå for en del af behandlingen derhjemme.

Sådan var hovedlinjerne i tre af de mange historier, som Sygehus Lillebælt i 2025 har kunnet præsentere. Historier, der beretter om nogle af de mange tiltag, tilbud og forskningsprojekter, som patienter og pårørende kan få gavn af.

Ét af de mange nye tiltag gavner patienter, der har brystsmerter, og som derfor skal undersøges på enten skadestuen i Vejle eller på Akutafdelingen i Kolding. Her bliver patienterne nu begge steder undersøgt i et særskilt område – et såkaldt ’fast track’-område. Tiltaget har kraftigt mindsket den tid, som patienterne er på sygehuset, og erfaringerne er, at brystsmerterne i langt de fleste tilfælde ikke er tegn på alvor sygdom.
- Det er et godt tilbud. Vi har halveret opholdstiden for patienterne, men yder stadig den samme kvalitet og omsorg som hidtil, og patienterne fortæller, at de er meget tilfredse, fortæller sygeplejerske og projektleder på Akutafdelingen i Kolding, Gitte Sparke.

Skriver journal på stuen

Et andet tiltag kommer – bogstaveligt talt – helt tæt på patienterne. For ’patientnær dokumentation” er for alvor blevet udbredt på sygehuset i 2025. Forenklet beskrevet betyder det, at en sygeplejerske foretager dokumentation af patientens behandlingsforløb inde på patientstuen – nær ved patienten. Det sker på mobile computere, og på den måde behøver sygeplejersken ikke at skulle forlade stuen for at opdatere journalen på et kontor, men kan blive på stuen sammen med patienten.

Sygeplejerske ved mobil station

Den patientnære dokumentation bringer journalen helt tæt på patienten.

Det blev også et år, hvor Sygehus Lillebælt indførte ’Digital Ret’ til alle patienter. Det betyder, at patienterne i mange tilfælde selv kan beslutte, hvordan den næste konsultation skal foregå. Altså om mødet skal foregå via video, i en telefonsamtale, eller om patienten foretrækker et fysisk fremmøde på sygehuset. I nogle tilfælde kræver konsultationen altid, at patienten møder op, men derudover har patienten ret til et digitalt møde med sygehuset.
- Jeg synes, det er fantastisk. Som en travl børnefamilie sparer vi tid ved at kunne tage samtalen over telefonen eller via video. Det effektiviserer hele processen. Så det er kun positivt, fortalte Sif Hjortnæs, som er mor til en dreng, der er i et behandlingsforløb på Rygcenter Syddanmark i Kolding, i august. 

Da familien bor i Sønderborg, slipper de gerne for en køretur til Kolding og hjem igen, hvis næste konsultation kan klares over telefonen.

AI kan se et system i kaos

Brugen af kunstig intelligens bliver - ligesom i resten af samfundet og verden – også testet i forskellige sammenhænge på Sygehus Lillebælt for at se, om det kan skabe en fordel til gavn for patienterne. For eksempel tester de på Vejle Sygehus om kunstig intelligens eller AI, som det også kaldes, i form af en særlig kompleks algoritme kan blive et værktøj, som lægerne kan få værdifuld støtte af, når de skal vurdere, om pletten på lungen er kræft eller ej.
- Kunstig intelligens kan se et system i dét, som vi mennesker ser som kaos. Det kan jo se forskelle, som vi mennesker har svære ved at se – og se det i en højere detaljegrad. Derfor kan kunstig intelligens blive et supplement og hjælpe os, fortæller læge Peter Jacob Hjorth-Hansen fra kræftafdelingen på Vejle Sygehus.

Et lignende AI-projekt om lungekræft, der udsprang fra røntgenafdelingen, har potentiale til "at blive rigtig godt", som én af lederne af projektet betegnede det.

Radiolog kigger på billeder

Overlæge Mariusz Piotr Przysliwski kigger på CT-scanningsbillederne på sine skærme. Uden AI-algoritmen skal han sammenligne de to billeder bagerst i billedet for på den måde at vurdere, hvordan en plet udvikler sig.

På andre afdelinger testede de - i det snart forgangne år - en robot, der kan fragte medicin og sygepleje-udstyr rundt på gangene mellem de enkelt afsnit. Den aflange robot finder vej via en række avancerede, indbyggede sensorer – og den hjælper personalet ved at transportere de ting, som personalet bruger i det daglige arbejde. Gennem et smart, elektronisk skærmsystem kan medarbejderen "kalde" på robotten, som derefter kører hen til den ønskede stue. Robottens ”mave” består af et skuffesystem fyldt med en lang række sygeplejeartikler som plastre, forbindinger og saltvand.

Buddy

Robotten kan selv tage elevatoren mellem de forskellige plan på sygehuset.

Stor donation fra lokal fond

På Sygehus Lillebælt forsker blandt andre professor, lektorer og ph.d.-studerende i mangeartede områder indenfor sundhedsverdenen. Ét af de studier skal afdække omfanget af nærsynethed blandt skolebørn. Studiet modtog i maj en millionbevilling fra en lokal fond.
- Vi er helt vildt stolte. Det er virkelig en stor éngangsdonation, og det er mange penge for en forskningsenhed som vores, siger Flemming Møller, der er overlæge og forskningsleder på Øjenafdelingen.

I januar deltog ph. d.-studerende, læge Marianne Juul-Dam, der er én af forskerne bag projektet, i sundhedsforsknings-konkurrencen ”Et Sundere Syddanmark”, som Region Syddanmark afvikler i samarbejde med TV Syd og TV 2/FYN. Her blev projektet hædret med andenpladsen og 600.000 kroner. 

Flemming Møller

Flemming Møller er én af forskerne fra Øjenafdelingen, der står bag det omfattende studie.

På Vejle Sygehus har man siden i sommers tilbudt patienter med knoglemarvskræft at stå for en del af medicineringen hjemme, hvilket betyder færre ture til sygehuset. Det giver både større tilfredshed og øget livskvalitet. Samtidig kunne kræftafdelingen i år fortælle, at et støttetilbud til teenagere, som har en forælder i kræftbehandling, kører videre.
- Vi ved, at teenagerne ofte går lidt ubemærkede hen, når en forælder bliver syg. Mange får ikke den støtte, de kunne have brug for. Med projektet giver vi dem både viden, et frirum og mulighed for at møde andre i samme situation, fortæller projektleder og psykolog Anne Katrine Hartmann Søby, som har forsket i emnet i sin ph.d.-afhandling om teenagere.

Høj patienttilfredshed

I 2025 lancerede Sygehus Lillebælt samtidig Nationalt Center for Excellent Sygepleje. Centeret skal danne rammen for vidensdeling, udvikling og forskning inden for praksissen Excellent Sygepleje, herunder det sygeplejefaglige arbejde og relationen mellem patient og sygeplejerske.
- Vi har på Sygehus Lillebælt en stærk tradition for at tage udgangspunkt i patienternes behov. Vi mener det, når vi siger ’patienten først’, og når vi for eksempel lover patienterne, at vi ser dem som hele mennesker, og at vi har respekt for deres tid. Det er den tilgang, vi også har i udviklingen af vores sygeplejefaglige arbejde, sagde Sygehus Lillebælts sygeplejefaglige direktør Hanne Andersen i juli, da nyheden om lanceringen blev præsenteret.

Det var – blandt andet – også et år, hvor en række tiltag har mindsket ventetiden på demensudredning på ældreafsnittet på Kolding Sygehus, hvor ét nyt, fælles Patient- og Pårørenderåd trak i arbejdstøjet - og hvor patienttilfredsheden på Sygehus Lillebælt aldrig har været så høj. For i den årlige patienttilfredsheds-undersøgelse svarede 88 procent af alle patienter, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med deres indlæggelse eller besøg på sygehuset.  

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU02V