Kortere ventetid skal sikre bedre livsvilkår for demente ældre

Patienterne er ældre og svækkede, er plaget af mange sygdomme og får derfor – hver dag - meget medicin. Oveni det viser de tegn på demens.

Førhen kunne udredningen for demens for denne mindre, specifikke gruppe patienter vare mange måneder, fordi ventelisten var lang. Men via en række tiltag, der trådte i kraft for et lille år siden, har afdelingerne Medicinske Sygdomme og Akutafdelingen på Kolding Sygehus nu i fællesskab forkortet ventetiden på udredning til i gennemsnit seks uger.
- Det handler i bund og grund om livskvalitet. Det er en sårbar gruppe, og flere af de her patienter er meget svækkede i forvejen og viser tegn på demens. En hurtigere udredning kan gøre deres liv mere tåleligt, fordi plejepersonalet eller demenskoordinatorerne hurtigere kan sætte ind med flere tiltag - og eventuel medicin mod demenssygdommen, siger Anne Friesgaard Christensen, der er cheflæge på Medicinske Sygdomme og Akutafdelingen på Kolding Sygehus.

Smidigere forløb

Demensudredningen foregår - for denne type af svækkede patienter - med udgangspunkt i ældreafsnittet, hvor man behandler patienter, der har flere geriatriske problemstillinger på én gang. Det vil sige tilstande, der er tæt forbundne med dét at blive ældre.
- Det er en type demente, der er udfordrede på mange måder. Ved at afklare en mulig demensdiagnose hurtigt, hjælper vi den ældre, men også de pårørende, siger Anne Friesgaard Christensen.

Forkortelsen af ventetiden er sket via flere tiltag, hvor sygehuset har justeret og ændret i en række af de processer, som tidligere kunne kræve meget tid og dermed forøge ventetiden. Ét tiltag handler om den undersøgelse, der hedder lumbalpunktur, hvor lægerne med en tynd nål tager en prøve af cerebrospinalvæsken, der omgiver hjernen og rygmarven, for at undersøge, om der er tegn på demenssygdomme som for eksempel Alzheimers.

Den type undersøgelse kan nu ske to gange dagligt, tre gange om ugen på Akutafdelingen, hvor akutlæger hurtigt og smidigt kan træde til og foretage undersøgelsen. Den foregår helt specifikt i Akutafdelingens zone 4, der er et såkaldt ”fast track”-område med særligt fokus på smidighed og kort ventetid for de patienter, der ikke mistænkes for at være alvorligt syge.
- Lægen ved, at der kommer to patienter, som skal have en lumbalpunktur, der kommer klokken dét og dét – og så kan vedkommende passe undersøgelsen ind i resten af arbejdsdagens opgaver, fortæller sygeplejerske og projektleder i Akutafdelingen, Gitte Sparke.

Scanning kan afsløre forandringer

Samme uge får patienten typisk også foretaget en MR-scanning af hovedet på én af de faste tider, som der nu også er sat af til de patienter, der er mistænkt for have en demenssygdom. Scanningen kan for eksempel afklare om, patienten har været ramt af én eller flere små blodpropper, eller om der er forandringer, der peger i retning af demens. 

Samlet set giver det et mere koncentreret, fokuseret forløb, hvor patienten ikke længere skal vente mange måneder på næste led i undersøgelsen.
- Det er kun godt, at vi kan gøre det så smidigt for alle, og vores sygeplejersker får også rigtig gode tilbagemeldinger fra patienter og pårørende, siger Gitte Sparke.

Hver uge får i gennemsnit tre patienter, der har udgangspunkt i ældreafsnittet, foretaget en lumbalpunktur, der kan vise tegn på demens. Størstedelen af de patienter, der bliver undersøgt for demens, gennemgår deres udredning gennem Demensklinikken på Sygehus Lillebælt, som ledes af afdelingen Hjerne- og Nervesygdomme.