Skip til primært indhold

Uddannelse af læger

Akutafdelingen på Kolding Sygehus er den akutafdeling i Region Syddanmark med flest uddannelseslæger i akutmedicin.

Læge taler med patient

Om Akutmedicin på Kolding Sygehus

Akutmedicin har været et lægefagligt speciale siden 2017. De første uddannelseslæger i akutmedicin startede i Akutafdelingen i Kolding i 2019, og siden har interessen for akutmedicin været støt stigende.

Vi er den Akutafdeling i Region Syddanmark med flest uddannelseslæger i akutmedicin. Uddannelse af læger vægtes højt og med et så nyt speciale, er der hele tiden fokus på at gøre uddannelsen bedre. I 2021 modtog Akutafdelingen sammen med Medicinske Sygdomme Videreuddannelsesprisen på Sygehus Lillebælt for uddannelsesforløbet i ultralyd for lægerne.

Akutmedicin er karakteriseret ved en stor faglig bredde, idet specialet har berøring med de fleste øvrige lægefaglige specialer. Akutmedicinerens kernekompetencer er således den initiale vurdering af behov for behandling og diagnostik samt samarbejde med øvrige speciallæger i andre specialer og andre faggrupper, herunder at sikre rettidig involvering af tilgængelig specialistviden.

Akutafdelingen har følgende læger ansat:

  • 4-6 introduktionslæger i akutmedicin
  • 7 hoveduddannelseslæger i akutmedicin, hvor der opslås 2 hoveduddannelsesstillinger årligt
  • 1 speciallæge i meritansættelse til akutmedicin
  • 1 speciallæge i akutmedicin
  • 1 specialeansvarlig ledende overlæge i akutmedicin
  • 1 uddannelsesansvarlig ledende overlæge i akutmedicin
  • 2 speciallæger med andet speciale (almen medicin og endokrinologi)

De øvrige specialer med speciallæger og uddannelseslæger er døgnet rundt til stede i Akutafdelingen, så man er i høj grad med til at blive uddannet af de øvrige specialer og uddanne de øvrige specialers uddannelseslæger.

Kontaktoplysninger for yderligere information

Pia Skov Hansen

Uddannelsesansvarlig overlæge

Akutafdelingen


Rune Overgaard Jensen

Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)

Akutafdelingen


APPFWU02V