Skip til primært indhold

Ambulatoriet

Forundersøgelser, behandling og opfølgende kontrol

​I vores ambulatorium beskæftiger vi os med udredning, diagnosticering og behandling af patienter med sygdomme i nervesystemet.
Der er tale om patienter med blodprop i hjernen og hjerneblødninger, epilepsi, parkinson, sklerose, nervebetændelser, hovedpine samt en række andre sygdomme og lidelser.
I ambulatoriet udføres også neurofysiologiske undersøgelser som er undersøgelser af hjerne, rygmarv, nerver, muskler samt hjernens blodforsyning.

Den ambulante aktivitet omfatter en del tværfagligt samarbejde, hvor læger og sygeplejersker arbejder sammen i subspecialiserede tværfaglige klinikker/teams

Læs om vores undersøgelser, behandling og kontrol herunder

Ved din første undersøgelse og samtale med lægen lægges der en plan for dit videre forløb og eventuel behandling (det kan evt. være at der skal laves en scanning, tages blodprøver, laves en nerveledningsundersøgelse (ENG) mm. for at planlægge dit videre forløb).

Til forundersøgelsen vil vi bl.a. tale om din sygehistorie og der vil blive lavet en neurologisk undersøgelse. Bl.a. undersøgelse af din styrke, reflekser, følesans, gangfunktion mm. 

Du skal forvente at forundersøgelsen tager omkring 1 time.

Når du har været til en forundersøgelse eller subakut undersøgelse, vil du oftest få en tid til kontrol i Hjerne- og Nervesygdomme Ambulatoriet. Her vil du få svar på de undersøgelser, som er bestilt på baggrund af de symptomer du har. Du vil møde en læge eller en speciallæge og i vil sammen lægge en plan for din behandling og undersøgelser fremadrettet om nødvendigt.

Den opfølgende konsultation kan i nogle tilfælde foregå virtuelt, det vil sige enten via telefon eller video. 

Du får en samtale med vores sygeplejerske i Hjerne- og Nervesygdomme. Samtalen tager udgangspunkt i dine ønsker og behov. Desuden får du hjælp til planlægning af dit forløb, evt. medicinudlevering , måling af blodtryk, øvelser mv.

Efter din diagnosesamtale med lægen, vil du blive tilbudt en opfølgende samtale med vores sygeplejerske i Hjerne- og Nervesygdomme. Vi bestræber os på at give en tid indenfor ca. 14 dage. Vores oplevelse er, at mange patienter står med ubesvarede spørgsmål efter det første besøg ved lægen. Samtalen tager derfor udgangspunkt i dine ønsker og behov. Desuden får du hjælp til planlægning af dit videre forløb.

Hvad er en lumbalpunktur?

Ved lumbalpunktur tages en prøve af den væske som ligger rundt om rygmarvsnerverne for at finde årsag til sygdomme i hjerne – og nervesystemet. Derudover tages en blodprøve. Prøven kan bruges til at undersøge for forskellige sygdomme, herunder infektion, betændelse, demens og andet.

Hvad skal jeg tænke på inden jeg skal have foretaget lumbalpunktur?

  • Kontakt os hvis du tager blodfortyndende medicin.
  • Fortæl os hvis du er allergisk for lokalbedøvelse.

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål vedrørende undersøgelsen. Du træffer os mandag – fredag fra kl. 8.00 – 15.00 på tlf. 76 36 03 30

Hvad sker der ved en lumbalpunktur?

Undersøgelsen foretages ved at der føres en tynd nål ind mellem to ryghvirvler i lænden til spinalvæsken. Således opnår man adgang til væsken der efterfølgende sendes til analyse i laboratoriet. Som oftest lægges der lokalbedøvelse. Undersøgelsen foretages enten stående eller liggende.

Du kan læse mere om undersøgelsen på: Sundhed.dk - lumbalpunktur

Efter din lumbalpunktur

Du får et plaster på, som du må fjerne efter et døgn. For at huden heler bedst, skal du slappe mest muligt af i døgnet efter – du må gerne køre bil og gå en tur.

Enkelte får hovedpine efter indgrebet, som forsvinder når du lægger dig ned. Den kan være kraftig, men er ufarlig. Du kan gøre tre ting for at undgå denne hovedpine:

  • Drik 2-3 liter væske i de næste 24 timer- en del må gerne være kaffe, cola og andet med koffein
  • Slap af og lig mest muligt
  • Tag ved behov paracetamol 500 mg, 2 stk. op til fire gange pr. dag.

Varer hovedpinen 2-3 dage, så kontakt os.

Får du feber, så kontakt os på telefon 76 36 03 30 inden kl. 15.00 på hverdage. Ud over dette tidsrum kan du kontakte sengeafsnittet på tlf. 76 36 03 70

Når du har været til alle planlagte undersøgelser vil du blive indkaldt til svar hos en lægen. I enkelte tilfælde kan det være aftalt med læge at du kontaktes pr. telefon eller pr. brev. Vi bestræber os på kortest muligt ventetid.

Det første besøg i ambulatoriet foregår ved fysisk fremmøde. Efterfølgende kan vi tilbyde en virtuel konsultation, evt. hver 2. gang. Det foregår enten via telefon eller video.

Situationsbillede i hjerne- og nerve

Kontaktpersoner i ambulatoriet:

Jens Erik Bregnhøj Mortensen

Oversygeplejerske

Hjerne- og Nervesygdomme ambulatorium


APPFWU02V