Skip til primært indhold

Hjælpemidler

Udlån, afhentning og aflevering af hjælpemidler.

Vi udlåner hjælpemidler til dig som led i behandling eller genoptræning på Vejle Sygehus. Lån af hjælpemidler aftaler en af vores fysioterapeuter eller ergoterapeuter med dig. 

Vi udlåner også hjælpemidler til dig, der udskrives fra et andet sygehus end Vejle Sygehus, såfremt du bor i vores optageområde. Den afdeling, du udskrives fra, tager stilling til dette og kontakter os.

Har du et varigt behov for hjælpemidler, skal du kontakte din hjemkommune. 

Udlån

Er du indlagt her på Vejle Sygehus, vil du oftest få leveret hjælpemidlerne på afdelingen hvor du er indlagt, inden din udskrivelse. 

Udlånet registrerer vi i dit cpr-nummer, og du modtager en udlånskvittering. Her står der, hvornår hjælpemidlet skal afleveres tilbage til sygehuset.

Du er som hovedregel selv ansvarlig for, at hjælpemidlet transporteres til dit hjem, samt at det returneres. 

Afhentning

Ved afhentning af hjælpemidler skal du køre ind i gården ved Skadestue og Lægevagten på Vejle Sygehus. I gården kan du parkere i de afmærkede båse. Brug indgangen til Lægevagten og gå til højre, mod det afskærmet område "Hjælpemidler til afhentning". Her står de aftalte hjælpemidler med en udlånskvittering. 

Aflevering

Du får ikke en kvittering når du afleverer hjælpemidler. 

De udlånte hjælpemidler kan afleveres følgende steder: 

  • Vejle Sygehus i Portørcentralen. Portørcentralen er på venstre side i gården ved Skadestue. Hjælpemidlerne kan afleveres døgnet rundt alle ugen dage. Hvis døren er låst er der et telefonnummer på døren til portørcentralen
  • Kolding Sygehus på Plan 1. Gå ind gennem indgang 2, drej til højre og følg de lilla prikker i gulvet samt skiltningen til hjælpemiddelrummet på højre side. Åbningstiden er 06.30 - 19.00 alle dage. Du kan parkere på én af de tre p-pladser på vejen foran hjælpemiddelrummet. Parkeringspladserne er markeret gule, og er reserveret til aflevering af hjælpemidler. Der er ikke personlig betjening
  • Middelfart Sygehus via hovedindgangen og derefter til højre. Der er et afskærmet område hvor hjælpemidler kan afleveres. Der er ikke personlig betjening. Åbningstiden er kl. 8.00 - 21.00 på hverdage

Kontakt hvis du har spørgsmål

Fysio- og Ergoterapi

Beriderbakken 4, 7100 Vejle


79 40 61 51

Mere information:
Telefonerne er åbne hverdage mellem kl. 7.30 - 15.00

APPFWU01V