Lungekræft opdages ofte så sent, at sygdommen ikke kan helbredes. Men på Sygehus Lillebælt tester forskere en ny AI-baseret algoritme, der kan opdage sygdommen tidligere, så flere kan blive opereret og muligvis blive kræftfri.
I Danmark er lungekræft den kræftform, som flest mennesker dør af. Sygdommen er vanskelig at opdage tidligt, fordi den ofte udvikler sig uden symptomer.
Lungekræft starter som en lille knude inde i lungen, som man ikke kan mærke. Symptomerne kommer ofte først, når sygdommen har spredt sig.
Det gør tidlig opsporing afgørende.
- Finder vi kræften, mens den stadig er begrænset til lungen, kan patienten ofte opereres og blive kræftfri. Når den først har spredt sig, er behandlingen som regel livsforlængende frem for helbredende. Det er den forskel, vi gerne vil gøre noget ved, siger Margrethe Bang Henriksen, som er en af forskerne bag et nyt projekt fra Sygehus Lillebælt.
Forskerne har døbt algoritmen ’LUCOP — LUng Cancer risk prediction in COPD’. Den er bygget på data fra cirka 15.000 KOL-patienter, som er fulgt over syv år. Den bruger oplysninger, der allerede indsamles rutinemæssigt, som alder, køn, rygning og almindelige blodprøver.
Lige nu er algoritmen ved at blive testet i forskningsprojekter. Det foregår både blandt de patienter, der går til kontrol i Sygehus Lillebælts KOL-ambulatorium samt de patienter, der behandles for KOL i almen praksis.
Med kunstig intelligens omsætter algoritmen oplysninger om den enkelte patient til et risikotal for lungekræft.
Hvis en patient ligger over en bestemt grænse, anbefales en CT-scanning af lungerne.
- Det smarte er, at vi ikke skal ud og lave en masse nye undersøgelser. Vi bygger på informationer, vi allerede har i journalen og i blodprøverne. På den måde kan vi målrette scanningerne til dem, der har allerhøjst risiko, siger Margrethe Bang Henriksen.
Algoritmen er sat op, så den kan finde omkring 80 procent af de lungekræfttilfælde, der opstår i gruppen. Det er markant bedre end de simple udvælgelseskriterier, man bruger i nogle andre lande, som typisk kun vil finde 50 procent af tilfældene, hvis man scanner samme antal borgere.
Udviklingen af KOL-algoritmen indgår i EU-projektet PreventNCD, hvor data om KOL anvendes i arbejdet med at udvikle en algoritme, der kan identificere personer med øget risiko for at udvikle kræft.
- Prevent NCD har været min mulighed for at fortsætte forskningen fra min ph.d. Projektet handler grundlæggende om forebyggelse og big data, så det passede perfekt med det, jeg gerne ville fortsætte med – tidlig opsporing af lungekræft ved hjælp af AI. Jeg håber, at KOL-algoritmen kan være én byggesten i en række af mange EU-projekter, hvor vi arbejder sammen på tværs af lande om at forebygge kroniske sygdomme, siger Margrethe Bang Henriksen.
Forskningen har netop været præsenteret på Danske Kræftforskningsdage og er udvalgt til en præsentation på den internationale kræftkongres ESMO (European Society for Medical Oncology) i oktober, og det er en af verdens største kongresser inden for kræftforskning.
