Behandling med Azacitidin

Denne information er skrevet i håb om, at du kan få besvaret nogle af de spørgsmål, der sikkert vil opstå, når du skal starte din behandling. Dine pårørende kan også have glæde af at læse informationen for bedre at kunne støtte dig i din behandling.

Inden behandlingen starter, bliver du også informeret mundtligt om Azacitidins virkning og bivirkninger.

Hvordan virker Azacitidin?  

Azacitidin er en form for kemoterapi, som anvendes til at behandle knoglemarvssygdommene myelodysplastisk syndrom (MDS), akut myeloid leukæmi (AML) og kronisk myelomonocytær leukæmi. Disse sygdomme medfører, at knoglemarven danner for lidt normale blodceller og i stedet danner mange umodne celler. Azacitidin hæmmer kræftcellen i at dele sig.

Behandlingsforløbet

Azacitidin bliver givet hver dag i 7 dage. Det svarer til det, der kaldes 1 serie. Efter hver serie er der en hvileperiode på 3 uger. Hvor mange serier du skal have afhænger af din sygdom, og hvordan du tåler behandlingen.

Du skal have taget blodprøver inden hver serie med Azacitidin. Her kontrolleres, at du har blodceller nok og er klar til behandling. Dine blodprøver viser også, om din lever og nyrer fungerer, som de skal, så du kan udskille medicinen og affaldsstofferne.

I hvileperioden (imellem hver serie) vil du også få taget blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker på dine blodceller. Din læge og sygeplejerske vil fortælle dig om dit forløb med behandlingen.

Hvordan gives Azacitidin?  

Azacitidin bliver givet som en indsprøjtning under huden enten på låret eller i maveskindet. Hvor meget du skal have, regnes ud fra din højde og vægt. Alt efter hvor stor en dosis medicin du skal have, får du en eller to sprøjter. På den måde bliver mængden, der sprøjtes ind under huden, ikke for stor. Sygeplejersken stikker dig et nyt sted hver dag.

Hvis du får bivirkninger

Du kan få bivirkninger af behandlingen med Azacitidin. Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger forekommer ofte, men er ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være mere alvorlige. Du skal tale med personalet, hvis du oplever bivirkninger under behandlingen. Din læge og sygeplejerske kan hjælpe med at lindre disse bivirkninger. Hvis bivirkningerne er alvorlige, kan din læge sætte dosis af Azacitidin ned, holde en pause i din behandling eller stoppe behandlingen helt.

Bivirkninger ved Azacitidin

Hudreaktioner hvor du får Azacitidin  

En almindelig bivirkning til Azacitidin er reaktioner på huden, hvor du får Azacitidin. Det kan være alt fra et blåt mærke til et stort rødt mærke, der gør ondt. Det går som regel væk efter nogle dage.

Hvad du selv kan gøre:  

• Hvis din hud er øm eller rød, kan du lægge et varmt eller et koldt omslag på, alt efter hvad du finder mest behageligt, i 15 min ad gangen.
• Omslaget må ikke være meget varmt, da det kan forværre dine symptomer eller danne blærer på huden. Du kan bruge et håndklæde, du har varmet kortvarig i mikroovnen eller på radiatoren. Omslaget må heller ikke være is, da det kan påvirke den måde, hvorpå Azacitidin bliver optaget i dit blodomløb. Anvend fx en kold klud eller et håndklæde, du har haft i fryseren.
• Hvis din hud klør, kan antihistamin creme eller mild steroid creme være nyttigt. Tal med lægen eller sygeplejersken om det.
• Hvis din hud er meget generende, kan lægen ordinere tabletter (binyrebarkhormon) til dig.

Infektion  

Du vil have større risiko for at få feber og infektioner, mens du får Azacitidin. Det skyldes, at Azacitidin også rammer raske celler i knoglemarven. Det vil sige, at dit antal af hvide blodlegemer bliver nedsat. De hvide blodlegemer er vigtige i kroppens forsvar mod infektioner.

Hvis du får et eller flere af de symptomer, der er nævnt nedenfor, skal du kontakte afdelingen. Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter

Kontakt afdelingen, hvis du:  

• er almen utilpas og/eller har kulderystelser
• har en temperatur over 38,3 ºC.

Hvad du selv kan gøre for at undgå infektioner:  

• God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider. Brug håndsprit, når du handler og er i det offentlige rum.
• Undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber.

Hold dagligt øje med, om du har:

• belægninger i munden eller ondt, når du synker
• tegn på betændelse i huden.

Blødning  

Du kan have øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen. Det skyldes, at Azacitidin også rammer dine raske celler i knoglemarven. Det vil sige, at dit antal af blodplader kan blive nedsat.

Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.

Hvis du får et eller flere af de symptomer, der er nævnt herunder, og blødningen ikke hører op af sig selv, skal du kontakte afdelingen. Du kan få tilbud om at få blodplader ind i blodåren, der hjælper med at stoppe din blødning.

Kontakt afdelingen, hvis du har:  

• blødning fra næse, mund eller skede
• blod i afføring eller urin
• mange blå mærker eller små røde prikker i huden, specielt på benene.

Hvad du selv kan gøre for at undgå blødning:  

• Brug en blød tandbørste.
• Tag ikke gigtpiller (Ibuprofen, Todolac og lignende) og medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl, Treo), da de øger risikoen for blødninger.
• Undgå kraftig fysisk anstrengelse.
• Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, fordi alkohol kan nedsætte blodpladernes evne til at størkne.
• Undgå forstoppelse.

Blodmangel (lav blodprocent)  

Du kan have øget risiko for at få en lav blodprocent under din behandling med Azacitidin. Det er, fordi Azacitidin også rammer dine raske celler, der danner blod i knoglemarven. Hvis blodprocenten er lav, kan du få tilbud om at få blod ind i blodåren.  

Du skal kontakte afdelingen, hvis du har:

• hjertebanken
• åndenød.

Hvis du har en lav blodprocent, kan du selv sørge for at:  

• undgå større fysisk anstrengelse
• rejse dig forsigtigt, så du ikke falder.

Træthed  

Du kan opleve træthed i forbindelse med sygdommen, og mens du får behandling med Azacitidin. Det kan være en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn.

Det du selv kan gøre for at afhjælpe træthed:  

• Flere små hvilepauser i løbet af dagen.
• Frisk luft og små gåture.
• Sørg for let adspredelse i din hverdag.
• Bed familie og venner om hjælp til praktiske gøremål.
• Vær forsigtigt, når du kører bil eller anvender maskiner, hvis du føler dig meget træt.

Smerter  

Behandlingen kan give muskel- og ledsmerter.

Disse smerter forsvinder, når du er færdig med din behandling. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du får behov for smertestillende medicin.

Forstoppelse  

Hvis du får forstoppelse, er det vigtigt, at du tager det afføringsmiddel, som du får anbefalet. Afføringsmidler kan du købe på apoteket uden recept (fx Magnesia, Picolon, Movicol).

Hvad du selv kan gøre for at holde maven i gang:

• Drik rigeligt væske.
• Hold dig i bevægelse, undgå kun at ligge i sengen.
• Spis fiberrigt (grøntsager, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser, rosiner).

Diarré  

En af årsagerne til diarré er, at slimhinderne i tarmen afstødes, og tarmens evne til at opsuge væske bliver nedsat. Det kan også være nødvendigt at give medicin, der stopper for diarréen.

Hvad du selv kan gøre ved let diarré:

• Drik rigeligt, fordi du mister væske.
• Spis bananer, dåsefrugt, supper, sportsdrikke for at holde saltbalancen.
• Undgå fiberrige grøntsager.
• Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarréen.

Har du feber og diarré, skal du kontakte afdelingen, da du kan have en tarminfektion, som kræver behandling.

Nedsat appetit  

Din lyst til mad kan ændre sig under behandlingen.

Mange patienter oplever, at maden kommer til at smage anderledes. Smagen bliver som regel normal igen, når du ikke mere får kemoterapi.

Hvad du selv kan gøre, hvis du har nedsat appetit:  

• Spis først og fremmest det, du har lyst til.
• Spis mange små måltider i løbet af dagen.
• Tilsæt din mad fløde og fedtstof. Brug smør på brødet.
• Drik proteindrikke.
• Suppler med nødder, mandler og mørk chokolade.
• Spis af en lille tallerken, da det ofte ser mere indbydende ud.
• Drik gerne 2-3 liter væske om dagen, især de første dage efter en behandling, da udskillelsen af affaldsstoffer øges gennem urinen.

Kvalme og opkastning  

Du kan opleve at få kvalme og opkastning af Azacitidin. Tal med sygeplejersken eller lægen om det, da det kan være nødvendigt, at du får kvalmestillende medicin.  

Hvad du selv kan gøre for at modvirke kvalme:  

• Spis, når du føler dig sulten.
• Drik så meget som du kan.
• Sid op, når du spiser.
• Spis let fordøjeligt mad fx frugt, desserter, kiks og lignende.
• Spis det, du har lyst til.
• Anret maden pænt, få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.

Humør  

Dit humør kan blive påvirket af din sygdom, men også af behandlingen. Du kan blive modløs og nedtrykt i perioder; det er helt normalt.  

Fortæl lægen eller sygeplejersken, hvordan du har det; det vil de gerne vide. Nogle få får en depression, derfor er det vigtigt at fortælle, hvordan det går.

Seksualitet

Du kan få mindre lyst til sex, eller din sexlyst kan helt forsvinde i en periode under og efter behandlingen. Det er helt normalt.

Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer. Dannelsen af kønshormonerne nedsættes, og behandlingerne medfører generelt øget træthed og påvirkning af humøret.

De fleste oplever stadig et stort behov for nærhed og intimitet, da det giver stor tryghed undervejs. Hvis du har en partner, er det vigtigt, at I taler sammen, så I forstår hinanden også på dette punkt.

Du skal beskytte dig og din partner mod graviditet, mens du er i behandling med Azacitidin, da behandlingen kan give skade på et foster.

Sjældne bivirkninger  

Mere sjældent er beskrevet hovedpine, trykken for brystet, synsforstyrrelser, ændringer i blodtrykket, søvnproblemer, forvirring, angst m.m.

Ganske få mennesker reagerer allergisk på Azacitidin. Dette kan betyde, at behandlingen må ophøre.

Hvornår skal du kontakte os?

Du skal kontakte Hæmatologisk Afsnit:

• hvis du får temperatur over 38,3°C
• hvis du får blødning i huden eller fra slimhinden
• hvis der sker ændring/forværring i din tilstand
• hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte afsnittet.

Kontakt Medicinsk Afdeling Beriderbakken 4 7100 Vejle Hæmatologisk Ambulatorium 79 40 63 35 (hverdage kl. 08.20-16.15) Hæmatologisk Sengeafsnit 79 40 69 48 (uden for ambulatoriets åbningstider)

pinfoSLB-761011106-257 104811   |   08.07.2026