Behandling med Thalidomid og Dexamethason

Denne patientinformation er skrevet i håb om, at du kan få besvaret nogle af de spørgsmål, der sikkert vil opstå når du skal starte din behandling. Dine pårørende kan også have glæde af at læse informationen for bedre at kunne støtte dig i behandlingsforløbet. Inden behandlingen starter, vil du også blive informeret mundtligt om behandlingens virkning og bivirkninger.

Den behandling du er blevet tilbudt indeholder stofferne Thalidomid og Dexamethason (binyrebarkhormon).

Hvordan virker behandlingen?

Thalidomid og Dexamethason hæmmer kræftcellernes vækst. Ved at give begge stoffer opnår man en bedre virkning på sygdommen.

Thalidomid aktiverer nogle specielle celler i kroppens eget immunsystem til at angribe kræftcellerne. Thalidomid påvirker også det miljø, der omgiver kræftcellerne, hvorved kræftcellerne får dårligere vilkår for at vokse og formere sig. Dexamethason er ligeledes med til at mindske antallet af kræftceller.

Behandlingsforløbet

Thalidomid og Dexamethason er henholdsvis kapsler og tabletter, som du skal tage derhjemme.

Thalidomid bliver gradvist trappet op til en højere dosis over nogle uger hos de fleste patienter. Det er derimod meget individuelt, hvor længe den enkelte patient skal have Thalidomid. Lægen vil ofte øge eller sænke dosis, ligesom helt ophør med medicinen kan ske i perioder.

Det er ligeledes forskelligt fra patient til patient, hvor stor dosis Dexamethason man skal have, og hvor længe denne behandling bliver givet.

Du vil jævnligt få taget blodprøver for at se, hvordan behandlingen virker. Samtidig er blodprøverne også med til at vise, hvordan du tåler behandlingen.

Lægen og sygeplejersken vil fortælle dig om dit konkrete behandlingsforløb.

Hvordan gives behandlingen?  

Behandlingen foregår på følgende måde:

• Du skal tage Thalidomid om aftenen eller lige før du går i seng, fordi tabletterne virker søvndyssende.
• Kapslerne må ikke knuses eller tygges. De skal synkes hele sammen med vand.
• Dexamethason skal tages om morgenen, da medicinen kan medføre rastløshed og opstemthed de dage, den bliver givet. Du kan derfor få problemer med at sove, hvis du tager Dexamethason senere på dagen. Tag gerne denne medicin sammen med morgenmaden.

Hvilke bivirkninger er der?  

Alle mennesker er forskellige og reagerer derfor forskelligt på behandlingen. Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever bivirkninger. Afhængig af graden af bivirkninger og hvilke bivirkninger, det drejer sig om, kan lægen i samråd med dig reducere dosis, afbryde behandlingen midlertidigt eller vælge at stoppe behandlingen.

Bivirkninger ved Thalidomid

Døsighed  

• Døsighed er en af de hyppigste bivirkninger ved Thalidomid. Du kan føle dig meget træt, energiløs, sløv eller måske lettere omtåget.
• Nogle patienter oplever også humørskift, og enkelte kan få en depression.
• Døsigheden vil som regel aftage efterhånden, som din krop vænner sig til det.

Hvis problemet påvirker din hverdag og livskvalitet meget, skal du tale med lægen om det.

Hvad du selv kan gøre i forbindelse med døsigheden:

• Lyt til din krop og hvil dig, hvis døsigheden overmander dig i dagtimerne.
• Nedsæt forventningerne til dig selv i forhold til daglige gøremål.
• Søg hjælp i hverdagen, når døsigheden er værst.

Føleforstyrrelser  

• Thalidomid kan påvirke nervesystemet. Det vil i så fald vise sig som føleforstyrrelser i hænder eller fødder, specielt i fingre og tæer. Det føles oftest som en sovende fornemmelse, men kan også opleves som prikken, snurren, stikken.
• Nogle kan få tiltagende vanskeligheder med at knappe knapper, strikke, sy eller gå op og ned ad trapper.
• Mænd kan opleve ændret følsomhed i penishovedet og rejsningsproblemer.
• Kvinder kan få ændret følsomhed i skeden og ved klitoris.
• Påvirkningen af nerverne kan medføre smerter (nerve-smerter), som kan føles lynende, jagende og stødende.
• Det kan være, at du på grund af sygdommen eller tidligere behandling allerede har ovenstående problemer inden start på behandling med Thalidomid. Generne kan da blive værre.
• Nervepåvirkning forekommer især ved længere tids behandling og er ikke så hyppig i starten af behandlingsforløbet.

Hvis du oplever nervepåvirkning, skal du oplyse det til lægen eller sygeplejersken. Påvirkningen af nervesystemet kan blive permanent, hvis du fortsætter uændret med medicinen.

Tal også med lægen eller sygeplejersken, hvis du har behov for smertestillende medicin.

Hvad du selv kan prøve at gøre for at mindske generne ved føleforstyrrelser:

• Varme bade eller varme/kolde omslag
• Blid massage
• Beskyt fødder og hænder, undlad f.eks. at gå med bare fødder; brug handsker i koldt vejr
• Brug komfortabelt fodtøj med skridsikker sål
• Plej huden på hænder og fødder med creme.

Svimmelhed  

• Påvirkningen af nervesystemet kan også medføre svimmelhed. Den opstår især i forbindelse med, at man skifter stilling.
• Rejs dig derfor gradvist og langsomt fra liggende eller siddende stilling.

Forstoppelse  

Thalidomid kan give forstoppelse. Risikoen øges, jo højere dosis Thalidomid man får.

Det vil ofte være nødvendigt at tage et afføringsmiddel. Du kan tale med sygeplejersken herom.

Hvad du selv kan gøre for at holde maven i gang:

• Drik rigeligt med væske, gerne 2-3 liter hver dag.
• Hold dig i bevægelse.
• Undgå sengeleje.
• Spis fiberrig mad, f.eks. grøntsager, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser og rosiner eller hørfrø.

Blodprop i ben eller lunger

• Behandling med Thalidomid kan medføre en øget risiko for blodprop i ben eller lunger.  
• Risikoen er størst i de første måneder af behandlingen.
• Blodprop i benet kan vise sig ved ømhed, hævelse af benet og måske rødme af huden.
• Blodprop i lungen kan give symptomer som åndenød, hoste og evt. (sjældent) at du hoster rødligt slim op.
• For at mindske risikoen for blodpropper skal du have medicin som fortynder blodet, mens du er i behandling med Thalidomid.

Kontakt afdelingen, hvis du oplever symptomer på blodprop.

Hvad du selv kan gøre for at mindske risikoen:

• Hold dig i bevægelse, gå jævnligt ture og lignende.
• Sid ikke i timevis med benene i ro/i samme stilling.
• Drik 2-3 liter væske hver dag for at holde blodet tilpas fortyndet.

Infektion  

• Det er sjældent, at man får feber og infektion ved behandlingen.
• Din sygdom kan i sig selv give både feber og infektion, da antallet af hvide blodlegemer (leukocytter) kan være nedsat. De hvide blodlegemer er vigtige i kroppens forsvar mod infektioner.
• Det er derfor en god idé at måle din temperatur, hvis du føler dig varm, utilpas eller begynder at fryse over kort tid og måske får kulderystelser.

Kontakt afdelingen, hvis du får over 38,3 i temperatur.

Kløe og udslæt  

• Thalidomid kan give tør hud, kløe og udslæt på kroppen.
• Problemer med huden opstår især i perioder, hvor medicinen øges i dosis.
• Hudproblemerne kan i værste (men meget sjældne) tilfælde gøre, at områder af huden bliver meget rød og falder af. Også slimhinderne kan i så fald blive involveret, dvs. det lag, som beklæder overfladen i munden, halsen, maven, tarmen og skeden.

Kontakt afdelingen, hvis du oplever hudproblemer.

Hvad du selv kan gøre for at modvirke tør hud og kløe:

• Smør huden med ikke-alkohol baseret fugtighedscreme.
• Brug beklædning af bomuld på steder, hvor huden er mest generet.
• Undlad at tage bad i meget varmt vand.

Undgå graviditet

Thalidomid medfører stor risiko for fosterskader.

Derfor gælder følgende:

Til kvinder i den fødedygtige alder:

• Du må ikke blive gravid under behandlingen med Thalidomid og i mindst 12 uger efter afslutning af behandlingen.
• Du anbefales derfor at bruge 2 præventionstyper samtidig, fx kondom eller pessar sammen med spiral eller P-piller.
• Hvis du er steriliseret, skal du alligevel anvende prævention.
• Kontakt afdelingen, hvis en menstruation udebliver.

Til mænd:

• Du må ikke gøre din partner gravid, mens du er i behandling med Thalidomid og i mindst 12 uger efter afsluttet behandling.
• Thalidomid er til stede i sæd, og du skal derfor anvende kondom, selvom du eventuelt er steriliseret.
• Hvis du har planer om at få et barn senere, bør du overveje sæddeponering forud for behandling med Thalidomid, da stoffets langtidsvirkning på sæd endnu er ukendt.

Seksualliv

Thalidomid kan nedsætte lysten til seksuelt samvær hos både mænd og kvinder og/eller evnen til at få rejsning hos mænd.

Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever disse problemer.

Andre bivirkninger ved Thalidomid  

• Almen utilpashed, mundtørhed, ophobning af væske i kroppen (hævede ben eller vægtstigning) samt påvirkning af hjerte og lunger.

Kontakt afdelingen, hvis du får åndenød, hjertebanken eller ubehag/smerter omkring hjertet eller lungerne.

Specielle forholdsregler  

I starten af behandlingen med Thalidomid skal du undlade at køre bil og betjening af farlige maskiner pga. medicinens sløvende effekt. Efter en uges tid har kroppen i nogen grad vænnet sig til medicinen, så du kan køre bil igen - men udvis forsigtighed!

Du bør generelt ikke tage anden beroligende medicin eller sovetabletter sammen med Thalidomid. Tal med lægen, hvis du har behov for sådanne midler.

Mens du får Thalidomid, bør du også være forsigtig med alkohol, da medicinen forstærker virkningen af alkohol.

Bivirkninger ved Dexamethason  

Bivirkningerne ved Dexamethason afhænger meget af følgende:

• Hvor høj dosis af Dexamethason, du får
• Hvor længe Dexamethason bliver givet.

Jo højere dosis og i jo længere tid, jo mere stiger risikoen for bivirkninger. Efterfølgende informeres om de hyppigst forekommende bivirkninger ved Dexamethason, som du kan opleve i større eller mindre grad.

Svie og ubehag i maven  

• Dexamethason kan give svie og ubehag øverst i maven. Du skal derfor evt. have behandling, som forebygger disse problemer.

Sukkersyge  

• Hvis du pludselig begynder at blive mere tørstig end ellers og har hyppigere vandladning, skal du kontakte afdelingen.  
• Dexamethason kan medføre stigning i blodsukkeret, hvilket betyder, at du kan have fået sukkersyge.  
• Sukkersygen er dog midlertidig og vil oftest forsvinde efter endt behandling.

Opstemthed  

• Dexamethason er opkvikkende.
• Du kan føle dig humørmæssigt opstemt, rastløs, få mere energi, og du taler måske mere, end du plejer.
• Hos nogle (men færre) kan medicinen medføre det modsatte, nemlig nedtrykthed og depression.

Øget appetit  

• Dexamethason øger appetitten.
• Trangen til at spise kan blive ret stor og gøre, at du spiser noget eller meget mere, end du plejer.

Infektion  

Dexamethason sænker legemstemperaturen kunstigt i de dage, du får denne medicin. Vær derfor ekstra opmærksom på symptomer på infektion som f.eks. utilpashed, hoste eller kulderystelser de pågældende dage.

Ophør med Dexamethason  

• Nogle kan blive utilpasse i dagene efter, at de er holdt op med Dexamethason.
• Det kan f.eks. vise sig ved generel utilpashed, træthed, ledsmerter, lettere nedtrykthed eller rysten på hænderne.
• Hvis du har fået Dexamethason igennem længere tid, vil du ofte skulle trappe gradvist ud af medicinen.

Det er vigtigt, at du oplyser lægen eller sygeplejersken om de bivirkninger, du får i forbindelse med behandlingen, så vi kan forsøge at forebygge eller afhjælpe dem.

Hvornår skal du kontakte os?  

Du skal kontakte Hæmatologisk Afsnit:

• hvis du får temperatur over 38,3°C
• hvis du får blødning i huden eller fra slimhinden
• hvis der sker forværring/ændring i din tilstand
• hvis du har spørgsmål til din behandling.

Kontakt Medicinsk Afdeling Beriderbakken 4 7100 Vejle Hæmatologisk Ambulatorium 79 40 63 35 (hverdage kl. 08.20-16.15) Hæmatologisk Sengeafsnit 79 40 69 48 (uden for ambulatoriets åbningstider)

pinfoSLB-761011106-254 105051   |   23.06.2026