Mad og drikke for pårørende
Når du er på besøg på Sygehus Lillebælt, kan du bestille mad fra sygehusets køkken eller købe mad og drikkevarer i sygehusets kiosker og cafeer.
Bestil mad i sygehusets køkken
Som pårørende til en patient kan du købe morgenmad, frokost og aftensmad på den afdeling, som patienten er indlagt på.
Besøg café og kiosk
Café Dorothea og kiosken
Gæster og pårørende kan købe lune retter, smørrebrød, vand, kaffe og brød i Café Dorothea i forhallen.
Kiosken i forhallen har desuden et stort udvalg af blade, bøger, gaveartikler, slik og drikkevarer.
Kiosken har også et apotekerudvalg, håndkøbs- og receptpligtig medicin.
Åbningstider
Ændret åbningstider grundet overdragelse til ny forpagter:
Fra den 30. juni til og med 6. juli 2025 vil kiosk og café være lukket grundet forretningsoverdragelse.
I denne periode vil det være muligt at foretage køb via automaterne i forhallen samt automaten i venteområdet ved skadestuen.
Fra den 7. juli 2025 vil kiosk og caféen have normale åbningstider:
Mandag - torsdag: 7.30-19.00
fredag: 7.30-18.00
Lukket alle weekender og helligdage
Køkkenet lukker 30 min før.
Afhentning af medicin
Er du på vej hjem efter en aftale eller indlæggelse på Kolding Sygehus, kan du hente din medicin i Kiosken i forhallen. Du skal selv kontrollere, om recepten er kommet. Du kan se dine recepter på webshoppen www.dinApoteker.dk. Her skal du logge ind med MitID.
Din medicin bliver leveret fra Kolding Løve Apotek. Apoteket leverer medicinen alle hverdage efter kl. 11.00, hvis du bestiller inden 9:30 eller efter kl. 15.30, hvis du bestiller inden kl. 13.30.
Sørg for at vælge Kolding Løve Apotek, ”Sygehuskiosken, Kolding Sygehus”, når du bestiller til levering i sygehusets kiosk, kiosken. Servicen er gratis, når du selv afhenter i kiosken.
Café Viktoria
Gæster og pårørende kan købe lune retter, smørrebrød, vand, kaffe og brød i sygehusets Café Viktoria i Velkomstbygningen. Desuden har Cafeen et udvalg af slik, vand, bøger, blade og gaveartikler.
Åbningstider:
Mandag - fredag: 8.00-16.00
Lør-, søn- og helligdage: lukket
Bemærk, at caféen også holder lukket 31. december og 1. januar.