En verden til forskel for patienterne

Der kan ofte være ubehag forbundet med en kikkertundersøgelse, hvor en patient skal undersøges for eksempelvis mavesmerter, synkebesvær eller betændelse i tarmen.

Derfor får patienterne altid tilbudt beroligende medicin, der kan gøre undersøgelsen mindre belastende. Siden maj har den medicin – og det forløb, som patienterne nu får tilbudt – gjort, at mange patienter dårligt mærker, at kikkerten bliver ført ned i halsen eller ind i endetarmen. Oven i købet er medicinen hurtigere ude af kroppen igen, hvilket gør hele forløbet bedre og mere trygt, fordi patienten hurtigere bliver frisk igen efter undersøgelsen.
- Det er helt vildt fantastisk for patienterne, at vi har kunnet højne deres oplevelse, så de ikke har det her ubehag ved undersøgelsen. De kan samtidig bedre huske de informationer, de får bagefter. Det giver bare en større tryghed for patienterne, siger Anne Sofie Buchholdt Kragelund, der er oversygeplejerske på Organkirurgisk Ambulatorium på Kolding Sygehus.

En positiv oplevelse

I maj fik læger og sygeplejersker fra Sygehus Lillebælt oplæring i - som ét af de første sygehuse i landet – at bruge en særlig type beroligende medicin under kikkertundersøgelserne. Medicinen, der hedder remimazolam, beroliger patienten, når det er givet via en sprøjte. Men modsat den medicin, der tidligere blev benyttet ved undersøgelsen, falder patienten dybere hen, men samtidig er den tid, som det tager medicinen at forsvinde fra kroppen, kraftigt formindsket.
- Mange patienter siger: “Har I lavet undersøgelsen?”, når vi er færdige med den. Fordi de kan slet ikke huske, at de er blevet undersøgt, fordi de er så langt væk undervejs. Så det er meget positivt, og hvis vi kan hjælpe til, at oplevelsen ikke er så traumatisk, som, vi ved, den er for nogen, så er det et kæmpe, kæmpe plus, siger Anne Sofie Buchholdt Kragelund.

Hun har sammen med kollegaer været igennem et forløb med en lægelig specialist fra Aalborg Universitetshospital, der uddannede dem i brugen af præparatet. For brugen af denne type medicin kræver blandt andet, at personalet, der laver undersøgelsen, har en præcis viden om, hvordan forskellige doser af medicinen påvirker patientens vitale værdier, som det hedder på fagsprog. Det vil sige parametre som blodtryk og puls. 
- Vi skulle finde ud af, hvordan værdierne bliver påvirkede. Hvornår falden patienten så meget hen, at vedkommende ikke oplever undersøgelsen samtidig med, at de vitale værdier ikke bliver påvirket? Derfor afprøvede vi først undersøgelsen med meget små doser, og i dag er vi meget skarpe med doseringerne, fortæller hun.

Ligger mere stille

Erfaringerne er rigtig gode.
- Det har givet et bedre miljø på stuen – fordi de vitale parametre ikke bliver påvirkede på samme måde. Det giver en ro. Og vi får lavet en endnu bedre undersøgelse, fordi patienterne ligger mere stille undervejs, så det er lettere for lægen at lave en grundigere kikkertundersøgelse. Og bagefter er de ikke så omtumlede, når vi snakker med dem, siger Anne Sofie Buchholdt Kragelund.

Det nye forløb betyder også, at ambulatoriet kan undersøge flere patienter på en dag – op til 24 – end tidligere, fordi patienterne hurtigere kommer til sig selv og kan forlade sygehuset. 

Anne Sofie Buchholdt Kragelund vurderer, at erfaringerne fra Organkirurgi også kan være gavnlige i andre undersøgelses-sammenhænge, hvor der er behov for, at patienten får beroligende medicin. 
- Vi har haft patienter, der har prøvet både det gamle og nye præparat, og de har givet udtryk for, at det er en helt anden oplevelse. De har været bange for at få undersøgelsen igen. Men de siger, at der er en verden til forskel fra tidligere, siger hun.