Skip til primært indhold

Et historisk forår på sygehuset

Coronavirus-epidemien førte – for en tid - til store forandringer på Sygehus Lillebælt. I denne fotoserie kan du se tilbage på tre historiske måneder på sygehuset.

De seneste måneder har været usædvanlige – og historiske. Ikke mindst på Sygehus Lillebælt fik Corona-virussen, der lukkede landet og gjorde tusinder af danskere syge, markante følger.

På meget kort tid måtte medarbejderne gøre sygehuset klar til at modtage et stigende antal patienter, der var mistænkt for at have covid-19 i kroppen. De blev i første omgang undersøgt for sygdommen i den såkaldte fremskudte vurderingsklinik foran Kolding Sygehus, hvor cirka 25.000 borgere i skrivende stund har været forbi. De mest syge blev siden indlagt på det særlige, nyoprettede ”Corona-afsnit” på sygehuset – og i det alvorligste tilfælde på intensivafsnittet.

Her godt tre måneder efter, at landet lukkede, er antallet af covid-19-patienter faldet markant, samfundet er gradvist åbnet igen - og sygehuset er atter tilbage i normal drift.

Sygehus Lillebælts fotograf Charlotte Dahl har undervejs i det historiske forår foreviget arbejdet på Sygehus Lillebælt – blandt patienter og medarbejdere. I denne fotoserie kan du se en række af hendes billeder.

Kontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU02V