Skip til primært indhold

Ny lægelig direktør er fundet

Charlotte Birkmose Rotbøl bliver ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt fra 1. maj. Hun kommer fra en stilling som lægelig direktør ved Regionshospital Nordjylland.

Charlotte Birkmose Rotbøl er ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

Charlotte Birkmose Rotbøl er ny lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

Sygehus Lillebælts nye lægelige direktør er fundet. Det bliver 50-årige Charlotte Birkmose Rotbøl, der kommer fra en stilling som lægelig direktør ved Regions Hospital Nordjylland. Inden da har hun gennem en 5-årig periode været ansat som cheflæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.

Med ansættelsen af Charlotte Birkmose bliver direktionen igen fuldtallig, og både sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen og administrerende direktør Christian Sauvr glæder sig til at byde deres nye kollega velkommen.
- Charlotte har både den relevante erfaring fra et tilsvarende job i Nordjylland, stærke faglige kompetencer og ikke mindst værdier, der matcher vores på Sygehus Lillebælt. Vi har allerede fået et godt indtryk og haft nogle gode samtaler. Vi er ikke i tvivl om, at det bliver et rigtig godt samarbejde, siger Christian Sauvr.

Charlotte Birkmose Rotbøl tiltræder jobbet som lægelig direktør på sygehuset 1. maj.

Du kan læse hele regionens pressemeddelelse om ansættelsen her

Fakta om Charlotte Birkmose Rotbøl

Erhverv
• 2023-nu: Lægefaglig direktør, Regionshospital Nordjylland
• 2018-2023: Cheflæge, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
• 2016-2018: Speciallæge, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
• 2006-2016: H-læge i onkologi, Aarhus Universitetshospital
• 2006-2008: I-læge i onkologi, Aarhus Universitetshospital
• 2002-2006: Turnus-læge, Grindsted Sygehus

Uddannelse
• 2024: Master i offentlig ledelse (MPG), Aarhus Universitet/SDU
• 2021: Alkymisten (kursus for kommende topledere i Region Nordjylland og Region Midtjylland)
• 2009-2013: Ph.d., Aarhus Universitet
• 2002: Cand.med., Aarhus Universitet
• 1992: Student, Varde Gymnasium

Charlotte Birkmose Rotbøl bor i Aarhus med sin kæreste og to drenge på hhv. 18 og 21 år.

APPFWU01V