Studie: Kun få procent rammes af unødvendig brystkræft-diagnose

Hvert andet år får alle danske kvinder i alderen 50 til 69 år tilbudt en undersøgelse for brystkræft - i form af en mammografi. Den kan være med til at vise, om kvinden har kræft.

Men i nogle tilfælde finder lægen – under mammografien - kræftknuder eller forstadier til kræft, der udvikler sig så langsomt, at det aldrig ville have nået at give kvinden symptomer eller forkorte hendes liv, hvis det ikke var blevet opdaget. Det kaldes i fagsprog for ’overdiagnosticering’. Og overdiagnosticeringen kan siden også føre til en unødvendig behandling for brystkræft – med de gener, som behandlingen fører med sig.

I mange år har den generelle opfattelse blandt sundhedsprofessionelle været, at helt op mod 20-30 procent af de tilfælde af brystkræft, der opdages ved en screening, kan være udtryk for overdiagnosticering. En opfattelse, der byggede på studier, som strækker sig helt tilbage til 1980’erne, og som i høj grad har været med til at skabe debat om værdien af – systematisk - at screene dele af befolkningen.

Risikoen er langt mindre end antaget

Men et nyt internationalt studie, som blandt andet en forsker fra Sygehus Lillebælt er forfatter på, viser, at risikoen for at overdiagnosticere er langt mindre, end mange sundhedsprofessionelle har ment gennem flere år. Faktisk er andelen under fem procent.
- Studiet viser, at det er meget få, der bliver overdiagnosticeret. Det er en vigtig viden at have med sig, når man skal beslutte, om man vil screenes for brystkræft, fortæller professor Sisse Helle Njor fra Biokemi og Immunologi på Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet.

Bag studiet står - udover Sisse Helle Njor - også en forsker fra Københavns Universitet, en forsker fra amerikanske The American Cancer Society og en forsker fra Queen Mary University of London i England. De har foretaget en ny analyse af den eksisterende forskning i mammografiscreening – såkaldte randomiserede, kontrollerede forsøg - der ligger til grund for den formodede overdiagnosticering på op mod 20-30 procent. 

Og den minutiøse gennemgang af studierne, der blandt andet stammer fra USA, Canada, England og Sverige, har altså – forenklet beskrevet – vist, at overdiagnosticeringen er langt mindre udbredt end antaget. Blandt andet fordi de mange forsøg ikke har fulgt kvinderne i lang nok tid til at kunne få det fulde billede af deres liv og fremtidige sygdomshistorik. 
- Det er blevet til sådan noget, hvor man siger, at der er masser af overdiagnostik i brystkræft-screeninger. Det vil der også fortsat være enkelte tilfælde af. Men problemet er slet, slet ikke så stort, som man har gjort det til, siger Sisse Helle Njor.

Klarhed før beslutning

I Danmark har man en meget høj, generel deltagelse i de tilbud om brystkræft-screeninger, som sundhedsvæsenet tilbyder – sammenlignet med andre lande. Men hver sjette, danske kvinde vælger ikke at blive undersøgt for brystkræft, og Sisse Helle Njor håber, at det nye studie kan være med til at sikre, at endnu kvinder flere takker ja til tilbuddet. For risikoen for, at lægerne overdiagnosticerer – og siden overbehandler på unødvendig vis – er altså lille.
- Det kan tænkes, at nogle af de 15 procent kvinder, der vælger ikke at deltage, har hørt den her diskussion om overdiagnostik. Og at det er grunden til, at de ikke vil undersøges. Men det er drønærgerligt, når sandsynligheden for en unødvendig diagnose er så lille, siger hun.

Sisse Helle Njor håber derfor, at studiet kan skabe mere klarhed for de kvinder, der får tilbuddet om en screening.
- Jeg synes personligt, det er vigtigt, at man bliver screenet, for derved finder man eventuel brystkræft tidligere, end man ellers ville. For behandlingen er mildere og mere skånsom, jo tidligere man sætter ind.