BESLUTNINGSHJÆLPER™
Center for Fælles Beslutningstagning har i et samarbejde med Kolding Designskole udviklet beslutningsstøtteværktøjet BESLUTNINGSHJÆLPER™, som er et af de mest anvendte beslutningsstøtteværktøjer til fælles beslutningstagning i Danmark. BESLUTNINGSHJÆLPER™ er udviklet med henblik på at bruges under en samtale – et såkaldt in-consult beslutningsstøtteværktøj.
En BESLUTNINGSHJÆLPER™ består af en generisk skabelon, hvor nogle elementer er obligatoriske og andre er fleksible og valgfrie. De obligatoriske elementer er med til at understøtte, at der sker fælles beslutningstagning i samtalen samt sikrer at væsentlige Internationale Patient Decision Aids Standards (IPDAS) kriterier overholdes. De fleksible elementer og valgfrie elementer kan tilpasses med klinisk indhold til enhver klinisk beslutningssituation og patientkategori. Den generiske skabelon bidrager således til at forenkle og gøre det mere tilgængeligt at udvikle et beslutningsstøtteværktøj i klinisk praksis sammenlignet med processer, hvor et beslutningsstøtteværktøj skal udvikles og testes fra bunden. Den generiske skabelon tilpasses på den digitale BESLUTNINGSHJÆPER™ byggeplatform.
Den generiske skabelon består en ramme og løse indstikskort samt et valgfrit forberedelsesark. Rammens indhold understøtter beslutningsprocessen – herunder drøftelse af præferencer; hvad er vigtigt for den enkelte patient i den aktuelle beslutningssituation. De løse indstikskortene præsenterer de forskellige valgmuligheder og patienthistorier. Det er også mulighed at præsentere statistik og tidslinjer på disse kort.
Dens anvendelse og positive effekt i klinisk praksis er valideret i flere forskningsprojekter.
BESLUTNINGSHJÆLPER™ er ophavs- og varemærkebeskyttet, og må derfor ikke kopieres (gælder også design, farvevalg og layout) uden en formel samarbejdsaftale med Center for Fælles Beslutningstagning.
Fra generisk skabelon til anvendelse i klinisk praksis
For at tilpasse den generiske skabelon til en konkret klinisk beslutningssituation anbefaler Center for Fælles Beslutningstagning, at IPDAS’ systematiske udviklingsproces anvendes. Det er med til at sikre udviklingen af en brugbar og god BESLUTNINGSHJÆLPER™ af høj kvalitet.
Da den generiske skabelon imidlertid allerede er grundigt afprøvet og valideret, kan visse trin i udviklingsprocessen udelades.
Vi anbefaler blandt andet, at den systematiske udviklingsproces indebærer:
- Udvælgelse af en beslutningssituation, hvor det er relevant at udvikle en BESLUTNINGSHJÆLPER™
- Faglig vurdering af de reelle valgmuligheder i den aktuelle beslutningssituation
- Meningsfuld inddragelse af patienter, pårørende og relevant sundhedspersonale i hele udviklingsprocessen
- Systematisk brugertest i processen for at sikre forståelighed og anvendelighed
- Anvendelse af IPDAS kriterierne
- Plan for implementering af BESLUTNINGSHJÆLPER™
Du har mulighed for at se hvilke beslutningssituationer, hvor der aktuelt er en udviklingsproces i gang med en BESLUTNINGSHJÆLPER™, som Center for Fælles Beslutningstagning er orienteret om: BESLUTNINGSHJÆLPER™ under udvikling. Fælles for dem er, at de udvikles på BESLUTNINGSHJÆLPER™ byggeplatformen og er baseret på International Patient Decision Aid Standards (IPDAS).
Gode råd, når du skal udvikle en BESLUTNINGSHJÆLPER™
- Det er ikke et Informationsmateriale, men et værktøj, der skal understøtte dialogen med patienten. Du kan derfor ikke få plads til al den information i værktøjet, som du normalt giver patienten.
- Det er vigtigt at en BESLUTNINGSHJÆLPER™ er balanceret - dvs. at den ikke påvirker patienten til at vælge den ene eller det andet, men i stedet præsenterer valgmulighederne ligeværdigt.
- Fokuser på at stille et godt spørgsmål i punkt 3. Det er vigtigt, at spørgsmålet er med til at åbne dialogen med patienten op, så patientens præferencer bliver hørt og italesat.
- Det sprog du vælger, skal tilpasses målgruppen
- Når du har lavet dit værktøj, skal det testes både af patienter og sundhedsprofessionelle. Fokusér meget på om det er forståeligt og brugbart, og mindre på opbygning af værktøjet.
Læs mere om udvikling, afprøvning og validering af det generiske beslutningsstøtteværktøj BESLUTNINGSHJÆLPER™
I forbindelse med udviklingen, afprøvning og validering af det generiske beslutningsstøtteværktøj BESLUTNINGSHJÆLPER™, er der udgivet en række artikler om resultaterne:
- The impact of shared decision making on time consumption and clinical decisions. A prospective cohort study. Søndergaard SR, Madsen PH, Hilberg O, Bechmann T, Jakobsen E, Jensen KM, Olling, K, Steffensen KD. Patient Educ Couns. 2021 Jul;104(7):1560-1567. doi: 10.1016/j.pec.2020.12.014. Epub 2020 Dec 23. PMID: 33390303
- Development of a patient decision aid template for use in different clinical settings. Olling K, Bechmann T, Madsen PH, Jakobsen EH, Toftdahl DB, Hilberg O, Coulter A, Steffensen KD. European Journal for Person Centered Healthcare. 2019 Vol 7 Issue 1:50-60. doi: http://dx.doi.org/10.5750/ejpch.v7i1.1588
- The impact of a patient decision aid on shared decision making behaviour in oncology care and pulmonary medicine - A field study based on real-life observations. Olling K, Stie M, Winther B, Steffensen KD. Journal of Evaluation in Clinical Practice; 2019 Dec;25(6):1121-1130. Epub 2019 May 29
- A prospective cohort study of shared decision making in lung cancer diagnostics: Impact of using a patient decision aid. Søndergaard SR, Madsen PH, Hilberg O, Jensen KM, Olling K, Steffensen KD. Patient Education and Counseling. 2019 May 16. pii: S0738-3991(19)30202-2.
- Shared decision making when patients consider surgery for lumbar herniated disc: development and test of a patient decision aid. Andersen SB, Andersen MØ, Carreon LY, Coulter A, Steffensen KD, BMC MED Inform Decis Mak. 2019 Oct 4;19(1).
- Design and healthcare collaboration: Developing a generic patient decision aid in a Danish hospital context. Akoglu, C., Dahl Steffensen K, & Dankl, K. The 21st DMI: Academic Design Management Conference Proceedings: Next Wave 2018:1350-1360. DMI, Design Management Institute
- Lessons in Integrating Shared Decision-Making Into Cancer Care. Karina Dahl Steffensen, Mette Vinter, Dorthe Crüger, Kathrina Dankl, Angela Coulter, Brad Stuart, Leonard L. Berry. Journal of Oncology Practice 2018 14:4, 229-235.