Om kort tid møder østrigske patienter en BESLUTNINGSHJÆLPER™ hos egen læge
For første gang nogensinde er en BESLUTNINGSHJÆLPER™ under udvikling i almen praksis. Den pågældende BESLUTNINGSHJÆLPER™ omhandler forhøjet kolesterol, og udvikles i en almen lægeklinik i Østrig gennem EU-projektet Joint Action PreventNCD. Projektet bringer spændende erfaringer med sig, der kan få betydning i vores arbejde med fælles beslutningstagning i Danmark.
Hvis du lever med forhøjet kolesterol og går til lægen i Graz, Østrig, møder du snart en BESLUTNINGSHJÆLPER™. Den er udviklet i et samarbejde mellem patienter, læger, sygeplejersker og diætister i sundhedshuset Gesundheitszentrum Liebenau. Selvom du nok ikke går til lægen i Østrig, så rummer arbejdet en række erfaringer og innovationer, der også kan få betydning i vores arbejde med fælles beslutningstagning i Danmark.
For nylig holdt vi patientworkshop i Graz. Det er første gang, vi udvikler en BESLUTNINGSHJÆLPER™ sammen med patienter i almen praksis.
Det sker som en del af Center for Fælles Beslutningstagnings arbejde i det store europæiske forebyggelsesprojekt Joint Action PreventNCD. I dette regi arbejder Center for Fælles Beslutningstagning på at tilpasse den syddanske model for implementering af fælles beslutningstagning, SDM:HOSP, så den kan bruges på tværs af Europa.
Hos Gesundheitszentrum Liebenau afprøver vi modellen i en privatpraktiserende almen praksis.
En model skal oversættes, ikke kopieres
En model fra danske sygehuse kan ikke bare sættes direkte ned i en østrigsk lægepraksis. Organisering, økonomi og hverdag er anderledes. Mange principper og arbejdsformer kan flyttes, men store dele af arbejdet med at få fælles beslutningstagning ud at leve i patientsamtaler kræver en konceptuel oversættelse sammen med dem, der skal leve med løsningen bagefter.
”Det er netop i oversættelsen, at en stor del af læringen ligger. Også for os”, siger ph.d. Malte Lebahn-Hadidi, der leder pilotprojektet og samarbejdet mellem Danmark og Østrig. En almen praksis er anderledes end et sygehus, og det kræver tilpasninger. Selvom en almen praksis ikke har samme administrative ressourcer til implementering som et sygehus har, så er der også andre fordele ved et mindre hus, som man kan trække på i implementeringen.
Tre erfaringer fra almen praksis
- Relationerne til patienter er tættere, og det er en ressource.
Lægen kender ofte patienten gennem mange år. Det giver et andet udgangspunkt for samtalen om behandling, og det gjorde det naturligt at invitere patienterne ind i udviklingen tidligt. - Implementeringen må forankres ved ejerne
”I en privatpraktiserende klinik, selv i et større sundhedshus som Gesundheitszentrum Liebenau, er de gennemgående personer lægerne. De er ikke blot ledere, men også ejere. Det er afgørende, at en eller flere læger tager ejerskab over processen, også selvom de har travlt”, fortæller Malte Lebahn-Hadidi. Derfor har det været vigtigt at pege på én ansvarlig projektleder, der samtidig er læge og ejer. - Den lille enhed gør forandring meget synlig
Når lægerne selv tager en BESLUTNINGSHJÆLPER™ i brug, ser resten af teamet det med det samme, fordi “afdelingen” er så lille. I et stort sygehusafsnit kan den slags drukne, men her bliver det et tydeligt signal.
Relationer bærer implementeringen
Ved patientworkshoppen i Graz blev det tydeligt for sundhedspersonalet, hvor værdifuldt det er at tage patienterne med på råd i udviklingen af beslutningsstøtteværktøjer – i dette tilfælde til forhøjet kolesterol, hvor sundhedspersonalet har vurderet valgmulighederne til at være 1) medicin, 2) livsstilsændring og 3) ingen tiltag.
En gennemgående tråd i projektet er relationerne: mellem os som implementeringskonsulenter [SA1] og sundhedsprofessionelle, og mellem sundhedsprofessionelle og patienterne. Vores rolle har mindre været at levere et færdigt koncept og mere at bygge bro mellem viden fra Syddanmark og hverdagen i lægepraksissen – at lytte, oversætte og justere sammen. Den tillid tager tid at opbygge, især på afstand og på tværs af sprog. Til gengæld er det den tillid, der får idéerne til at slå rod.
Til patientworkshoppen så vi en udpræget respekt mellem patient og sundhedspersonale, og det er i sidste ende respekten mellem de tre grupper – specialisten i fælles beslutningstagning, den sundhedsprofessionelle med ekspertisen i alt det sundhedsfaglige, og patienten med ekspertise i sit eget liv – der skal bære implementeringen igennem.
Derfor er det relevant i en dansk kontekst
Almen praksis kan være svær at engagere i implementeringsprojekter. Lægernes tid er knap og skal prioriteres, og organiseringen er anderledes end på sygehusene. Med sundhedsreformen får almen praksis dog en større rolle, og dermed bliver spørgsmålet om, hvordan vi skalerer læring og implementering af fælles beslutningstagning ud over sygehusene, mere presserende. Erfaringerne fra Østrig peger på nogle mulige svar: at starte med relationsopbygning, forankre implementeringen ved ejerne, og bruge den lille enheds synlighed som en styrke.
Vi glæder os til at gøre denne BESLUTNINGSHJÆLPER™ klar til brug i Gesundheitszentrum Liebenau og til at bringe erfaringerne med hjem til Danmark.