Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sygehus LillebæltTil Region SyddanmarkTil forsiden

Sygehus LillebæltpilOm ospilVejle Sygehus - Patienternes Kræftsygehus

Vejle Sygehus - Patienternes Kræftsygehus

Vejle Sygehus. Fotograf: Charlotte Dahl

Vejle Sygehus er i gang med at udvikle sig til at kunne præstere kræftbehandlingsresultater helt i top og blandt de bedste i verden. Sygehus Lillebælts direktion har sat 15 millioner kroner over fem år af til at få det ambitiøse projekt til at blive til virkelighed.

Ledelseskredsen og direktionen på Sygehus Lillebælt har sat et ambitiøst mål. Efter Vejle Sygehus i Regionens sygehusplan blev udpeget til at være specialsygehus med særligt fokus på kræftområdet, har ledelsen besluttet at videreudvikle sygehuset som et modelsygehus for moderne kræftbehandling. Således fortsætter en optimering af det arbejde, som igennem mange år har præget kulturen og det professionelle arbejde på Vejle Sygehus – nemlig at den vigtigste kerneydelse er at centrere indsatsen omkring den enkelte kræftpatient og dennes familie. Det fokus sikrer effektive og omsorgsfulde patientforløb med høj kvalitet. Vi kalder det "Patienten først".

Programmet Vejle Sygehus – Patienternes Kræftsygehus er udviklet i et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der som paraplyorganisation for kræftpatienterne rådgiver sygehuset i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af programmet. Ligeledes er der hentet inspiration til udvikling af programmet gennem studiebesøg nationalt og internationalt, for at kunne lære af de erfaringer, som de fremmeste på området allerede har gjort.

Koordinering og sikring af fremdrift i programmet sker i et samarbejde mellem Kræftstyregruppen, Programstyregruppen og projektejere for de specifikke projekter i programmet.

Vejle Sygehus - Patienternes Kræftsygehus - har som det første sygehus i Danmark opnået akkreditering som 'Clinical Cancer Center' af den europæiske kræftorganisation OECI.

 

OECI logo sygehus lillebælt


Siden er sidst opdateret 19-02-2018.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt