Et trygt forløb i den sidste tid af livet

Når en patient får beskeden om, at kræften er uhelbredelig, begynder et nyt og ofte svært kapitel præget af usikkerhed, bekymringer og behov for støtte – både fysisk og menneskeligt.

På kræftafdelingen på Vejle Sygehus vil man nu sikre, at lindrende behandling bliver en naturlig og integreret del af hele sygdomsforløbet på tværs af alle dele af systemet. Fra diagnosen bliver stillet og indtil, at livet når sit allersidste vers.
- Vi vil gerne sikre nogle smidigere forløb for patienten med lettere, mere tilgængelig hjælp tættere på, hvor man bor. Det øger chancen for, at man kan have så meget tid som muligt derhjemme i den sidste tid, siger cheflæge på kræftafdelingen, Lars Henrik Jensen.

Det gode forløb

Afdelingen har udviklet en grafisk model for, hvordan hele systemet – sygehuset, den praktiserende læge og kommunen – sammen kan sikre et ensartet tilbud om palliation for den kræftramte. Palliation er en betegnelse for den behandling, pleje, støtte og omsorg, der lindrer fysiske og eksistentielle symptomer - med det formål at forbedre livskvaliteten hos et menneske, der har fået en uhelbredelig, livstruende sygdom.
- Vi vil sikre det gode, standardiserede forløb, så patienterne bliver taget i hånden hele vejen igennem deres sygdomsforløb, siger Johanna Swenne, der er læge og ph.d.-studerende på kræftafdelingen. 

Modellen, kaldet ”Cross-PALL”, strækker sig over den del af sygdomsforløbet, hvor patienten er tilknyttet kræftafdelingen - fra første kontakt i afdelingen og indtil, at der ikke længere kan blive tilbudt livsforlængende behandling. Herefter vil den praktiserende læge og kommunen i højere grad overtage kontakten til patienten, fordi sygehuset ikke kan gøre mere. Men helt generelt vil forskellige dele af systemet i varierende grad være en del forløbet fra start til slut

Mennesket bag patienten

Tanken er, at modellen skal være et konkret, visuelt hjælperedskab til alle, der skal hjælpe den kræftramte patient. Så alle parter kan se og ved, hvad der skal ske i forskellige scenarier – og på den måde sikre et ensartet, systematiseret, palliativt behandlings- og plejeforløb for patienten med de behov, som han eller hun har.
- Patienterne har først nogle behandlingsforløb på sygehuset, der fylder meget. Senere i forløbet handler det rigtig meget om, at patienterne kan være derhjemme og få hjælp tæt på. Og der er det egen læge og kommunen, der kan være garanter for, at det kan ske. Derfor er det vigtigt, at vi får forberedt den kontakt og overgang, siger Lars Henrik Jensen.

Tidligt i sygdomsforløbet har patienten en samtale på sygehuset, hvor forventninger til forløbet afstemmes – som alle dele af systemet bliver bekendt med.
- Nogen patienter tror ikke, at vi som læger er interesserede i mennesket bag. Og det er jo en kæmpe misforståelse. Så derfor siger vi allerede til første samtale, at dit liv og dét, der rører sig i dig, er fundamentet for hele forløbet, siger Johanna Swenne.

Haven skal passes

Den samtale skal danne grobund for det videre forløb og de konkrete tiltag, der skal sættes i gang.
- Man skal sammen finde ud af, hvad der behov for. Skal patienten have psykologhjælp? Er der pårørende, der skal have ekstra støtte? Eller det kan være, at det betyder meget for patienten at kunne passe sin have, fordi patienten gerne vil kunne opretholde sin normale hverdag. Jamen, så skal der måske en type af smertelindring eller genoptræning til, så haven kan blive passet så længe, det er muligt, fortæller hun.

Modellen er sendt ud til både kommuner og praktiserende læger i Sygehus Lillebælts optageområde. Andre danske regioner har allerede vist interesse for at bruge en version af den i deres område.
- Det er en mere gennemført måde at arbejde på – for vi skal ikke opfinde noget nyt, men bruge det, vi har allerede, systematisk. For vi kan se, at patienter, der er uhelbredeligt syge af kræft, har det bedre i den sidste tid, når både sygehuset, kommunen og egen læge er godt inde over deres forløb, siger Lars Henrik Jensen.