Skip til primært indhold

Information om DANBIO


Billede af patient

Dansk Gigtdatabase (DANBIO) er en database, der bliver brugt til at følge gigtpatienters funktionsevne, sygdomsaktivitet og behandling.

Oplysningerne i databasen bygger på de informationer vi har om dig fra fx blodprøvetagning, spørgeskemaer og lægeundersøgelser.

Gigtdatabasen giver både dig som patient og din gigtlæge et godt overblik over, hvordan din sygdom har udviklet sig, og hvilken medicin der har virket bedst.

Vi tager udgangspunkt i oplysningerne fra databasen, når du er til samtale hos os.

Din forberedelse inden kontrol

Inden du kommer til kontrol ved lægen eller sygeplejersken i Gigtsygdomme Ambulatorium, skal du have udfyldt spørgeskemaet elektronisk.

Spørgsmålene har til formål at give et indblik i, hvor generet du er af din gigt lige for tiden. Selvom spørgsmålene kan virke lidt mærkelige, er de for os et værdifuldt værktøj i håndteringen og behandlingen af din sygdom.

Du kan udfylde spørgeskemaerne ved hjælp af touch skærmene, som står ved indgangen til Gigtsygdomme Ambulatorium.  

Du kan også besvare spørgeskemaet hjemmefra eller i venteværelset via internettet, hvor du kan logge ind med MitID. Du kan også besvare fra tablet, mobil, PC osv. på danbio.dk.

Kontakt

Gigtsygdomme Ambulatorium

Beriderbakken 4

7100 Vejle

79 40 63 40

(mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl.

08.30-11.30 og torsdag kl. 09.00-11.30)


pinfoSLB-761011106-65 147763   |   07.07.2026

APPFWU02V