Rygcenter Syddanmark øger fokus på abstinenser efter brug af stærk smertestillende medicin

En ny undersøgelse lavet på Rygcenter Syddanmark i Middelfart viser, at mindst 14 procent af patienterne oplever, at få abstinenser når de stopper med deres smertestillende piller efter en rygoperation. Det er et meget højt antal, og det kommer bag på de to sygeplejersker, der står bag undersøgelsen.
- Vi har kortlagt antallet af patienter, der får abstinenser efter stærk smertestillende medicin i forløbene efter rygoperationer, og vi er faktisk noget overraskede  over, at antallet er så højt, forklarer sygeplejerske Hanne Brammer Pedersen.

Hun har gennem et halvt år haft særligt fokus på problemet i samarbejde med Mette Maarup Sudergaard, der er sygeplejerske og kvalitetskoordinator på Rygcenter Syddanmark.

Men det er ikke kun personalet på Rygcenter Syddanmark, der er overrasket over graden af afhængighed, det gælder også en af patienterne.
- Jeg blev syg af den smertestillende medicin efter operationen, så jeg tog en kold tyrker efter et par dage, og så fik jeg det godt nok skidt, og jeg fik alvorlig hjertebanken, husker Jan Vium.

Han blev bange for, om der var noget rigtig galt med ham, for han havde det virkeligt skidt.

Hurtig fysisk afhængighed

De stærke smertestillende mediciner kaldes opioider, og det er en samlet betegnelse for naturlige morfinpræparater og syntetisk fremstillet smertestillende medicin. Tidligere har man  troet, at de syntetisk fremstillede smertestillende typer ikke gav  patienterne abstinenser lige så hyppigt  som de naturlige.

Undersøgelsen fra Rygcenter Syddanmark viser dog, at begge typer medicin kan give abstinenser selv efter få ugers brug.
- Vi har patienter, som kun har fået smertestillende medicin i 10 dage, hvorefter de har været virkeligt syge med alvorlige abstinenser i 14 dage, siger Mette Maarup Sudergaard.

- Det tog mig omkring otte dage, før jeg begyndte at få det bedre igen, men Rygcenter Syddanmark fortalte i telefonen, at abstinenserne var helt ufarlige, så det var et spørgsmål om at få det overstået, siger Jan Vium og fortsætter.

- Men konen var godt nok lige ved at flytte ind på et af de andre værelser, for om natten sprællede jeg rigtig meget.

I forbindelse med udtrapningen har de abstinensramte patienter været syge i alt fra tre til 21 dage, og abstinenserne viser sig typisk om aftenen i form af uro, hjertebanken, søvnløshed, kulderystelser, psykisk uligevægt og andre ugehageligheder.

Undersøgelsen viser, at 14 procent oplever abstinenser i forbindelse med udtrapningen. Derudover er der en større gruppe , som har angivet at de har haft symptomer, der kan tolkes som abstinenser. De har dog selv været i tvivl, om det er abstinenser eller om det skyldes anden sygdom. 60 procent fik ikke abstinenser i forbindelse med deres udtrapning.

Det er ikke ukendt, at patienter får abstinenser ved ophør med stærk smertestillende medicin, men omfanget overrasker. Det overrasker også folkene bag undersøgelsen, at der ved patientinterviews blev fundet patienter med decideret psykisk afhængighed. Nogle havde fået medicinen i mange år, og blev overrasket over, hvor svært det var at komme af med igen. En patient havde fået lægemidlet Tramadol i 10 år og kunne herefter ikke trappe ud af det.

- Man kan jo først gøre noget ved et problem, når man ved, at der er et, men nu kender vi omfanget, og det skal vi handle ud fra, siger Hanne Brammer Pedersen.

Fysisk og psykisk afhængighed

Der er forskel på, om patienterne oplever en fysisk afhængighed, hvor deres krop reagerer i udtrapningen og en psykisk afhængighed, hvor det er hjernen, der ønsker de smertestillende stoffer.

- Narkomaner og andre misbrugere har steder at tage hen og blive hjulpet med udtrapning, mens patienter med abstinenser efter receptpligtig smertestillende medicin kan have svært ved at få hjælp fra specialister, og det vil vi gerne sætte fokus på, siger Hanne Brammer Pedersen.

Rygcenter Syddanmark har for deres kirurgiske afsnit lavet en retningslinje for udtrapning, men de vil gerne gøre det endnu bedre. Blandt andet vil afsnittet arbejde for, at det bør være den afdeling, der introducerer den stærke medicin for patienterne, som også bliver ansvarlig for, at patienterne får trappet ud igen.

- Det bør der være ressourcer til, siger Mette Maarup Sudergaard.

Udtrapningen kan ske ved at bruge udtrapningsskemaer, der ud fra forskellige parametre viser patienterne, hvor hurtigt eller hvor langsomt de kan komme af med de smertestillende piller.

- Vores projekt gør, at vi nu kan sætte ord på, hvorfor nogle af vores patienter har det svært med at komme af med medicinen. Når vi kan fortælle, at det rent faktisk er abstinenser, de oplever, bliver de rolige, fordi de har en forklaring på deres kropslige eller psykiske ubehag, forklarer Mette Maarup Sudergaard.

Misbrug og livskvalitet

Det er vigtigt, at patienterne får stoppet med at tage den stærke medicin, da den smertestillende virkning langsomt aftager. I stedet har brugen af medicin en lang række bivirkninger.

- Nogle patienter vil efter lang tids brug opleve, at de stadig har smerter, og når de så får stoppet, oplever nogle langt færre smerter og en bedre dagligdag, da de får mere energi og overskud igen, siger Hanne Brammer Pedersen.

Flere sygehuse har allerede rettet henvendelse til Rygcenter Syddanmark for at lære mere om, hvor mange ’narkomaner på recept’ der reelt bliver lavet på landets operationsstuer, og derfor vil Mette Maarup Sudergaard og Hanne Brammer Pedersen fremover også bruge tid på at få formidlet deres viden.

Jan Vium er nu ude på den anden side. Han havde abstinenser i cirka 10 dage og tænker nu tilbage på, hvad han selv kunne have gjort anderledes.

- Jeg skulle nok have slået i bordet noget før, så jeg kunne blive behandlet for min diskusprolaps hurtigere, for så skulle jeg ikke have spist de smertestillende piller så længe, vurderer han.